23948sdkhjf

Klumme: Fjernvarmen binder sløjfe på fremtidens teknologier

Med sidste sommers klimaaftale for energi og industri satte Christiansborg retningen for fremtidens fjernvarme, der udgør en ikke så lille del af det samlede regnestykke, når Danmark skal lykkes med at reducere sit CO2-udslip med 70% i 2030 sammenlignet med 1990.

Mange flere danskere med fossil boligopvarmning skal have fjernvarme, som i tilgift også skal blive grønnere – og den opgave har politikerne trygt kunnet overlade til branchen, der erklæret vil være CO2-neutral i 2030. 

Med klimaaftalen tog beslutningstagerne derfor også det første spadestik til at gøre fjernvarmen grønnere. Blandt andet ophævede de kraftvarmekravet, som baner vejen for en omkalfatring af fjernvarmesektoren, som vil gå fra at være nettoproducent af el til at blive nettoforbruger af strøm – endda som den næstmest strømforbrugende sektor, kun overgået af datacentre.

Fjernvarmen bliver således den største bidragsyder i den omfattende elektrificering, vi som samfund skal igennem frem mod 2030.

Muligheder i nye teknologier

Det er dog langt fra kun i fjernvarmesektoren, at behovet for grøn strøm vil stige. Det samme gør sig gældende i stort set alle andre sektorer – alt fra transport til industri.

Derfor er det også vigtigt, at beslutningstagerne sikrer adgangen til rigelige mængder grøn strøm i fremtiden. Den grønne strøm kan ikke bruges to gange – og den skal bruges klogt. 

Af samme årsag er det heller ikke kun elektrificeringen, som fjernvarmeselskaberne skal ty til, hvis de skal levere sikker, billig og grøn varme til forbrugerne i fremtiden også.

Fjernvarmen skal fortsat anvende en bred vifte af forskellige teknologier for at levere den fornødne fleksibilitet til energisystemet og det forventede produkt til forbrugerne.

De fossile energikilder skal som bekendt ud af energimikset, og derfor har vi som branche også øjnene rettet mod de øvrige nye teknologier, som snart skal realiseres og opskaleres for at opnå de danske klimamålsætninger.

Strategier for PtX og CCS/U

Fjernvarmen bør med fordel tænkes sammen med udrulningen af morgendagens nye energiteknologier, der indgår som bærende elementer i den danske grønne omstilling.

Eksempelvis rummer Power-to-X store muligheder for fjernvarmen, som kan aftage de enorme mængder overskudsvarme, som opstår i PtX-produktionen.

Et nærliggende eksempel er Esbjerg, hvor overskudsvarme fra Copenhagen Instrastructure Partners’ nye fabrik med ammoniakproduktion på Esbjerg Havn skal indpasses i fjernvarmesystemet. Det skal i 2026 kunne levere varme til Din Forsyning, svarende til en tredjedel af borgerne i Esbjerg og Varde.

Fjernvarmen er et vigtigt ben i dette projekt og et vigtigt led i business casen, og det bør medtænkes i alle de nye PtX-projekter, vi vil bevidne i årene fremover. Med det sofistikerede danske fjernvarmesystem har vi i Danmark også en styrkeposition på PtX-området, hvor vi er øvrige lande overlegne.

Det er vigtigt at have for øje, nu hvor Danmark befinder sig i en konkurrencesituation med øvrige europæiske lande, der alle drømmer om at blive frontløberne i det internationale PtX-kapløb.

Derfor skal regeringen og politikerne også tænke fjernvarmen ind som et centralt element i den nationale PtX-strategi, der skal præsenteres sidst på året. På den måde kan fjernvarmen være med til at sikre ægte sektorintegration.

Fuldstændig samme øvelse gør sig gældende på CCS/U-området, som også skal bære en tung del af slæbet med at løfte Danmark frem mod 70%-målsætningen.

I Storkøbenhavn barsler flere partnere, herunder en række af Dansk Fjernvarmes medlemmer, med at etablere et CCS-anlæg på Amager Bakke, der kan indfange 3 millioner ton CO2 årligt fra 2030.

Overskudsvarmen herfra kan ligeledes indpasses i fjernvarmesystemet i hovedstaden – en øvelse der ligeledes kan udbredes til andre steder i landet også.

Også dette kalder på en national strategi for CCS- og CCU-teknologierne, så erfaringerne kan bruges i hele Danmark.  

Geotermi savner også afklaring

Endeligt venter flere fjernvarmeselskaber stadig på at få klargjort de fremtidige rammevilkår for udviklingen af geotermi. Regeringen har nedsat en taskforce, der skal udpege forhindringer for at få sat skub på udviklingen.

Anbefalingerne skal dog snart falde. I Aarhus vil man eksempelvis meget gerne i gang med sit geotermi-projekt, men der skal snart træffes investeringsbeslutning.

Beslutningstagere og myndigheder bør derfor arbejde på at skabe snarlig afklaring, så vi kan udnytte energien i undergrunden, der potentielt kan dække op til 30% af det samlede danske fjernvarmebehov i 2030.

Til sammen kan fjernvarmen udnytte og spille nye teknologier endnu bedre – til gavn for klima, vækst og arbejdspladser. Det bør beslutningstagere og myndigheder have med i deres betragtninger, når de snart skal træffes vigtige strategiske valg for den fremtidige danske energiproduktion- og forsyning.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.08