23948sdkhjf

Dansk Energi samler 17 virksomheder i partnerskab for PtX

Dansk Energi konsoliderer nu det partnerskab for Power-to-X, som der blev taget tilløb til at etablere allerede i november. 

Partnerskabet skal arbejde for at kickstarte dansk Power-to-X-industri.

Hele 17 virksomheder har meldt sig og de favner bredt. 

Det drejer sig blandt andet om virksomheder inden for produktion af grøn energi, samt de største danske forbrugere af energi-intensive brændstoffer. En række teknologivirksomheder, der leverer PtX-teknologier,

- Danmark huser en række globalt førende virksomheder med tårnhøje ambitioner om at drive udviklingen på Power-to-X og samtidig bidrage til at sætte en klimapolitisk dagsorden. I november lancerede vi i fællesskab en række anbefalinger til den kommende danske Power-to-X-strategi, og det næste naturlige skridt er et tæt partnerskab, der står stærkt i det internationale kapløb om at realisere Danmarks store Power-to-X-potentiale, siger Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi i en pressemeddelelse. 

I venteposition

En lang række af partnerskabets virksomheder har allerede præsenteret en række projekter både i Danmark og internationalt, men før projekterne kan realiseres, kræver det optimale rammevilkår og de rette incitamenter.  

– Lige nu venter alle på alle – lastbiler, fly og skibe venter på, at grønt brændstof bliver billigere, producenterne af grønt brændstof ønsker sikkerhed for, at lastbiler, fly og skibe vil bruge deres produkt. Det er et paradoks, der skal løses, og det vil partnerskabet arbejde aktivt for, siger Lars Aagaard.

Partnerskabet efterspørger derfor politiske beslutninger, der sætter gang i produktionen og skaber et marked for Power-to-X-brændsler, så en industrialisering på området kickstartes. 

Anbefaler en strategi hurtigt

Allerede tilbage i november udpegede partnerskabet en række anbefalinger til en kommende national strategi for Power-to-X.

Blandt andet finder partnerskabet det afgørende, at Power-to-X kommer ned i pris så de grønne brændsler reelt kan konkurrere med de fossile, for de grønne er stadig for dyre. Power-to-X-brændsler bliver først konkurrencedygtige, når produktionen af dem skaleres op på industrialiseringsniveau. Samtidig er der i følge partnerskabet behov for at der skabes en tilstrækkelig efterspørgsel af Power-to-X-brændsler hos forbrugeren, og at der dermed bygges et marked op, og at der er fokus på at udbygge en infrastruktur på de danske veje og i den maritime sektor.

– Når man samler hele værdikæden, er ståstedet forskelligt. Nogle er nået langt teknologisk og er klar til konkurrencen – andre er ikke. Derfor er det både afgørende og en kæmpe fordel, at alle sektorer samles i et partnerskab, så vi i fællesskab kan overkomme forhindringer og forskelle, siger Lars Aagaard.

Han efterlyser samtidig en national strategi - hurtigt.

– Vi har et partnerskab med 17 seriøse virksomheder, vi har en god håndfuld ambitiøse projekter – nu mangler vi bare af få dem realiseret, og her er en national strategi et første officielt skridt fra regeringens side, siger han.

Disse virksomheder er med i partnerskabet

  • Andel
  • A.P. Møller Mærsk
  • COWI
  • Copenhagen-Malmø Port
  • Danfoss
  • Dansk Energi
  • DSV Panalpina
  • Energinet
  • European Energy
  • Greenlab Skive
  • Københavns Lufthavne A/S
  • Norlys
  • SAS
  • Shell
  • Siemens Energy
  • Vattenfall
  • Vestas
  • Ørsted

Kilde: Dansk Energi

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219