Diskussion: Atomkraft - nej tak eller ja tak?
Af Morten Hermann
Den seneste har Energy Supply skrevet flere historier om atomkraft.
Det er selvsagt en energiform, der er meget delte meninger omkring, og derfor har vi sat to personer, der repræsenterer hver sin side i debatten, i stævne for at diskutere spørgsmålet: Atomkraft? - "ja tak" eller "nej tak".
I det ene ringhjørne har vi Gunnar Bøje Olesen, politisk koordinator ved Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, og overfor ham Theis Palm, formand for Foreningen Atomkraft Ja tak.
Vi har opstillet en række hovedemner, som diskussionen om atomkraft ofte kredser om, f.eks. sikkerhed, affald og pris.
Men først starter vi med spørgsmålet: Skal vi have atomkraft i Danmark?
Gunnar Boye Olesen:
- Det skal vi ikke, fordi vi skal have vedvarende energi. Der er allerede nu planer for, hvordan vi skal omstille Danmark til vedvarende energi og hvordan kan få 100 procent vedvarende energi på en bæredygtig måde. Vi skal have et helt energisystem, hvor vi kan anvende strømmen på den mest hensigtsmæssige måde både til varme, brint og i et vist omfang Power-2-X.
Det er forkert at påstå, at 49% af Frankrigs energi kommer fra atomkraft. Hvis man ser på IEA's energistatisk for 2019 var andelen 42% af TES = Total Energy Supply; men modsat sol og vind bliver bliver kun 1/3 af atomenergien udnyttet, da 2/3 er bliver til spildvarme ved omsætningen til el. Hvis der tages højde for dette, falder atomkraftens andel til under 20%.
Og mht. tiden til at introducere atomkraft, er den aktuelle erfaring, også fra Frankrig, at det tager lang tid. I Frankrig har en 3.generations atomkraftreaktor været under opførsel siden 2007 i Flamanville og den bliver tidligst klar i 2022. For de avancerede 4. generation reaktorer, er tidshorisonten længere, da teknologien først skal udvikles.
Theis Palm:
- Det skal vi have, fordi atomkraft historisk set er den mest effektive energikilde til at omstille til ren energi, og fordi det er den eneste energikilde, der producerer ren energi døgnet rundt. Det er den eneste kilde, hvor vi ved, at den grønne omstilling er mulig. Kun 9 procent af Danmarks samlede energiforbrug kommer fra ren energi som vind og sol. Tallet er 49 procent i Frankrig, da de har masser af ren energi fra atomkraft. Frankrigs udbygning af atomkraft tog ca. 15 år, Danmark har været i gang i 30 år.
Spørgsmålet om sikkerhed:
Gunnar Boye Olesen:
- Selvom Theis siger, at sikkerheden er i orden, så er problemet med atomkraft, at hvis det først går galt én gang, så har vi et stort problem. Vi har haft tre større ulykker inden for civil atomkraft, og de har alle givet store problemer for både værkerne og de omkringliggende samfund. Og så er der mange steder, hvor der ikke er sket noget. Men jeg mener, at når der ikke er sket noget i Frankrig, så er det mere franskmændenes held, end at japanerne er dårlige til at drive atomkraft.
- Men pointen er, at der er en lille risiko, som man bliver nødt til at forholde sig til. Der er en lillebitte risiko for et meget stort problem, og der har du ikke de samme problemer med vedvarende energi.
- Der er ingen “videnskabelig konsensus” om atomkrafts sikkerhed, der er en gruppe atomkraftfortalere og forskere med forbindelse med atomkraftindustrien, som nedtoner problemer, mens uafhængige eksperter og eksperter med forbindelse til naboer til nukleare anlæg ser mange sikkerhedsproblemer. Desuden er der store forskelle i vurderinger af hvor mange liv og hvor store skader atomkraftkatastrofer har givet. Og det handler ikke kun om dødsfald: de økonomiske og menneskelige effekter af både katastrofer og mindre uheld bør tages med i atomkraftens pris.
Theis Palm:
- Jeg synes det er ærgerligt vi konstant skal tale sikkerhed ved atomkraft. Den videnskabelige konsensus er, at atomkraft er en af de sikreste energikilder. Et forskningshold fra Oxford University har gennemgået videnskaben og finder at atomenergi er lige så sikker som vindkraft. Den store dræber er kul, hvis forurening koster millioner af liv hvert år.
- Det er f.eks. mærkeligt, at Tjernobyl overhovedet figurerer i den danske debat. Der er aldrig nogen, der har foreslået at bygge en russisk RBMK-reaktor. Det var fuldstændighed hul i hovedet, det Sovjet havde gang i. En kæmpe ustabil reaktor i en almindelig industribygning uden sikkerhedssystemer. Det har absolut intet at gøre med vestlig atomkraft, der aldrig har dræbt nogen. FN’s specialiserede stråle-agentur finder i øvrigt at Tjernobyl kostede ca. 50 liv, og ikke hundredetusindevis, som andre kilder påstår.
- Fukushima er det værste eksempel på en ulykke med et vestligt reaktordesign. Men hvor er alle dødsfaldene?, spørger Theis Palm og henviser til en FN’s specialiserede stråle-agentur der siger, at der er nul dødsfald knyttet til radioaktiv stråling ved Fukushima-ulykken i 2011.
Affaldsproblemet:
Gunnar Boye Olesen:
- Der er jo radioaktivt affald, som skal opbevares i 100.000 år. Og så kan man diskutere om de løsninger, som finnerne og svenskerne er i gang med nu, også er sikre i 100.000 år. Det påstår tilhængerne, at de er overbevist om, selvom der ikke har fandtes mennesker i 100.000 år. Og derfor er der af gode grunde ikke eksempler på noget menneskeskabt, der kan holde i 100.000 år.
- Det er sandsynligt, at de ikke vil holde nær så længe, og den radioaktivitet så vil blive spredt alligevel, og så har vores efterkommere et problem. Man kan sandsynligvis godt lave noget, der kan holde i 1000 år; men der er stadig meget langt til 100.000 år.
- At højradioaktivt affald ikke fylder så meget gør ikke at man bare kan se bort fra det. Vi bør stoppe med at producere mere før vi har løst problemerne, også med det meget radioaktive affald, der allerede er produceret.
Theis Palm:
- Jeg synes ikke, vi skal blive ved med at have den her tegneserieagtige diskussion om atomaffaldet som en eller anden mystisk grøn væske, der siver ind over det hele og dræber alt på sin vej. I virkeligheden er affaldet solidt metal, der fylder stort set ingenting. Det kan nemt opbevares sikkert, og det kan endda genanvendes i 4. generationsreaktorer.
- Et års elforbrug i Danmark, hvis det skulle produceres med atomkraft, ville producere 12 kubikmeter affald. Det svarer til en mellemstor varevogn. Det synes jeg er et utroligt lille problem for at dække et helt lands elforbrug.
Kan vi nå i mål med den grønne omstilling uden atomkraft?
Gunnar Boye Olesen:
- Vi har lavet en model, hvor vi ser på, hvor meget sol- og vindenergi, vi kan producere. Samtidigt har vi også set en hel del på energibesparelser, dog uden vi alle skal bo i nul-energihuse. Der er vi kommet frem til, at vi kan få 93 procent strøm fra sol og vind. Vi har også medregnet, at vi kan bruge vores forbindelser til Norge og Sverige, som giver mulighed for at vi kan trække på de norske og svenske vandkraftlagre.
- I forhold til energibesparelser mener vi blandt andet, at hovedparten af transport skulle over på elbiler og eltog. Meget gods skal transporteres på eltog, og så skal lastbiler kun køre kortere distancer, og så ville man godt kunne have eldrevne lastbiler.
- Vi kan i Danmark realisere et elsystem med 93% af elproduktionen fra vind og sol mens resten kommer fra biogas oa. biomasse, hvilket ikke er et problem, da der er muligheder for bæredygtigt at skaffe den nødvendige mængde biomasse indenfor Danmarks grænser.
Theis Palm:
- Problemet er, at det svinger hvor meget strøm, vi kan få fra vind og sol. Som teknologien er i dag, kan man ikke gøre et elnet 100 procent grønt med vind og sol. Det kræver, at der sker et mirakel i form af batterier, lagring eller brint, så man også kan få energi fra vind, når det ikke blæser.
- Det interessante er, at atomkraft er en energikilde, der har lavet nogle voldsomt hurtige energiomstillinger på den anden side af Øresund. Det bør vi tage en snak om i en tid, hvor klimaudfordringerne hober sig op over vores hoveder, og vi stadig brænder masser af fossiler og beskidt biomasse af i Danmark, når det ikke blæser.
Prisen:
Gunnar Boye Olesen:
- Hovedargumentet mod atomkraft her og nu er, at det er en dyrere og langsommere måde at omstille på. Hvis der i Danmark skulle blive flertal for atomkraft, så ville det stoppe den omstilling, vi er i gang med. Vi ville skulle bruge en masse tid på at skulle opstille et atomkraftværk i stedet for bare at gå videre med den mere fleksible installation af vindmøller og solceller, hvor man tager lidt ad gangen og derfor ikke skal vente mange år på et anlæg som f.eks. Finland, der nu er blevet storimportør af el, efter de har ventet på en ny reaktor i 20 år. Og det er jo ikke særligt smart, hverken økonomisk eller miljømæssigt.
- Hvis man vil diskutere atomkraft i Danmark må man se på, hvad er sker i Vesteuropa, hvor ny atomkraft giver meget dyrere strøm end ny vedvarende energi, uanset om man ser på konkrete eksempler eller sammenligner med et fælles renteniveau.
Theis Palm:
- Man kan affeje alle argumenter ved pris, byggetid og så videre ved at spørge: Hvor skete de hurtigste energiomstillinger i verdenshistorien? Og hvad gjorde man det med? Det skete i Frankrig og Sverige med atomkraft. Hvis det var helt utroligt dyrt, så kunne man ikke omstille så hurtigt med det.
- Det er i sig selv ikke et problem at lave en kæmpestor investering, for man får også en masse strøm for alle de penge. Og enhedsprisen for MWH er ifølge Det Internationale Energiagenturs 2020-tal lavere end både for sol, vind og fossile brændsler, når man beregner til en standard-rente på 4 procent.
- ”Atomkraft er dyrt”-siden cherrypicker data, og fortæller altid kun om en håndfuld af de dyreste atomkraftværker, frem for det generelle billede for verdens 500 reaktorer. Det er uærligt. De vælger også analyser som antager meget høje renter for atomkraft og ingen rente for vind og sol. Energianlæg er kapitalintensive investeringer, så renten har stor betydning, og bør være ens, når man sammenligner projektomkostninger.
I artiklen referer de to parter til både modeller, rapporter og opgørelser. For overskuelighedens skyld findes de herunder:
Oxford Universitys opgørelse over sikreste energiformer
FNs stråleagenturs opgørelse over dødsfald efter Tjernobyl
FNs opgørelse over dødsfald 10 år efter Fukushima-ulykken
Kort over radioaktivitet efter Fukushima-ulykken
VedvarendeEnergis model for en fremtid med vedvarende energi
Priser på forskellige typer af elproduktion
