Uerstatteligt granitgulv og skrøbelig glasgang – NCC og Hofor på følsom opgave under Glyptoteket
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
NCC’s folk i forsyningsdivisionen er i gang med en udfordrende opgave ud over det sædvanlige, skriver selskabet i en pressemeddelelse. Under Glyptoteket i København er de i færd med at skifte rørlægningen til varmesystemet for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor. En opgave, der kræver og enorm forsigtighed, for lige oven over arbejdet er alt uerstatteligt.
Rørledningen inde under Glyptoteket er del af Hofors projekt med at udfase damp som varmekilde i København.
Produktionschef Jan Melin har lavet fjernvarme i København i 19 år. Normalt kan han kaste et blik på tegningerne og ret hurtigt planlægge en opgave. Men denne gang ringede alarmklokkerne ved synet af tegningerne.
– Jeg elsker specialopgaver, for det giver nogle spændende udfordringer i forhold til den normale hverdag, forklarer Jan Melin i pressemeddelelsen og fortsætter:
– Men jeg skal da være ærlig og indrømme, at denne opgave har givet mange bekymringer på grund af alle de ting, der kunne gå galt, hvis det hele ikke var gennemtænkt og planlagt ned til mindste detalje.
Tåler ikke vibrationer
Opgaven består i at føre fire rør ind til en varmecentral, som ligger midt inde i bygningerne. Der skal føres to fjernvarmerør og to kølerør. Men man kan ikke bare give sig til at bore eller grave netop her.
Glyptotekets bygninger fra 1888 er fredede, og de kan ikke tåle vibrationer – og inde midt i Glyptoteket er der senere bygget en glasgang, der forbinder bygningerne. Denne glasgang tåler heller ikke vibrationer, og samtidig rummer den en meget special glasskulptur – rørføringen skal gå lige under den.
Endelig er gulvet i gangen udført i en helt speciel type granit, som ikke kan erstattes. Det er derfor ikke muligt at grave igennem gangen.
Arbejdet er sat i gang efter hele ti måneders forberedelse, hvor man har gransket flere mulige traceer, planlagt metoder og fundet det rigtige værktøj til opgaven, klarlagt regler og ansvar, tjekket forsikringer, taget nødvendige forbehold på grund af corona og udført endelig projektering. Og her er det faktisk en fordel, at museet er nedlukket på grund af corona.
Der skal særlige metoder og værktøjer til, fordi belægningen både ligger klos op ad glasgangen og de gamle eksisterende bygninger, så vibrationer kan få glasset til at revne. Først blev en 30 cm tyk belægning skåret ud i små tern med en diamant sav, så blev der hugget hul med en håndholdt elhammer for bagefter at klippe belægningen med en hydraulisk saks på en elektrisk specialmaskine.
Der ligger en gammel dampkanal under glasgangen, som skal delvis nedbrydes. Da den blev etableret, var der ingen glasgang, så da var det noget lettere at komme til. Også det arbejde udføres med en håndholdt elhammer og en hydraulisk saks, da betonkanalen har forbindelse til glasgangen.
To en halv uges hårdt og koncentreret arbejde
Næste skridt er at presse et foringsrør på 450 mm ind under glasgangen. Det sker med tre taljer og donkrafte, som skubber røret ind under gulvet gennem et 600 mm stort hul i fundamentet, som er blevet diamantboret på forhånd.
Det viser sig undervejs, at jorden under gangen er for hård, så røret kan kun presses et par meter ind, før arbejdet går i stå. Løsningen bliver at føre et sneglebor ind i foringsrøret og bore jorden ud, mens vi trykker røret længere ind. Det tager to dages bore- og trykkearbejde, før det lykkes at komme de 6,5 meter under glasgangen.
Alt i alt tog det to en halv uges hård fysisk kamp at få hul igennem til varmecentralen. Næste skridt er at fjerne 70 meter betonkanal og ny rørlægning, men de største forhindringer er overstået, og resten af arbejdet ligner mere holdets almindelige arbejde.
Projektet forventes afsluttet i maj.
