23948sdkhjf

Ny uddannelse skal optimere hvert andet store varmeanlæg

Hofor vurderer, at mere end 5.000 store varmeanlæg i hovedstaden i dag er indstillet forkert og at der derfor kan spares store mængder energi med relativt få justeringer. På landsplan drejer det sig om lang flere store varmeanlæg, som kan optimeres, vurderes det. 

En ny efteruddannelse i AMU-regi skal derfor være med til at opkvalificere VVS-folk til at optimere disse store store fjernvarmeanlæg i etageejendomme og større bygninger.

Det er Hofor, Dansk Fjernvarme og Tekniq Arbejdsgiverne i samarbejde med EVU (El- og vvs-branchens uddannelsessekretariat), der har lanceret AMU-kurset ”HEAT – service på store fjernvarmeanlæg”.

Det vil på blot tre dage certificere VVS´ere i at optimere driften af fjernvarmeanlæg i større bygninger og ejendomme – til fordel for både miljøet, ejere og beboere.

- Når et varmeanlæg er forkert indstillet og ikke trækker varmen effektivt ud af fjernvarmevandet, betaler kunderne mere for energien, end de behøver, og energien i bygningen og hele fjernvarmesystemet udnyttes dårligt. Det er energispild, og derfor er Hofor glad for at være med til at kunne præsentere HEAT- kurset, så flere af landets dygtige VVS-folk kan blive opkvalificeret til også at kunne justere de store varmeanlæg korrekt, siger Gorm Elikofer, koncernkundechef i HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.

Landsdækkende tilbud

Ved at kombinere driftsdata og klassisk eftersyn skal HEAT være med til at sikre en målrettet og mere effektiv service af kundernes anlæg. Kurset vil blive tilbudt som et landsdækkende uddannelsesforløb, hvor der veksles mellem teori og opgaveløsning og afsluttes med en ”multiple choice”- test med krav om beståelse.

Kurset retter sig mod personer med en vvs-energi-uddannelse/blikkenslageruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for at indregulere store fjernvarmeanlæg. Det er en fordel, at deltagerne i forvejen har opnået Fjernvarmens Serviceordnings certifikat

- Vi mener, det er afgørende, at Danmark bruger energien så effektivt som muligt, hvis vi skal indfri vores klimamål.  Vi håber derfor, at rigtig mange VVS´ere vil være med til at målrette deres kompetencer til også at kunne optimere de store varmeanlæg, så de i fremtiden bliver endnu mere effektive og kunderne kan få endnu billigere grøn fjernvarme, siger Lisbeth Aagaard Mountfield, afdelingsleder i Dansk Fjernvarme.

Fakta om kurset ”HEAT – service på store fjernvarmeanlæg”

Kurset bliver udbudt i AMU-regi med en forventet egenbetaling på 378 kr. samt mulighed for VEU-godtgørelse (og tilskud fra VVS-kompetencefonden) i kursusperioden. Re-certificering vil være mulig efter hvert 5. år. Kurset kan findes i AMU-kursuskatalog for VVS’ere, der udsendes i januar 2021 til alle medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet og VVS-virksomheder i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Kursustilmelding kan ske på amukurs.dk.  Derudover kan kurset også findes på Danskfjernvarme.dk

Kilde: Hofor

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.17