23948sdkhjf

Dansk projekt: Flydende vind kan gøre olie- og gasproduktionen grønnere

- Grøn energi kan hjælpe olie- og gasindustrien nedbringe udledningen af CO2, samtidig med at der fortsat sikres stabil strøm til produktionen. Vedvarende energi kan endda hjælpe med at forbedre olieudvindingen (Enhanced Oil Recovery /EoR).

Sådan lyder konklusionen i bølge- og vindkonceptet Floating Power Plants (FPP) projekt, som selskabet netop har gennemført i samarbejde med Lundin Energy Norway, NOV-APL, Semco Maritime, Cefront Technologies og Aalborg Universitet.

De tre koncepter

  • Varierende direkte strøm til olie- og gasproduktion, hvor man kobler flydende vind- og bølgekraft direkte til olie- og gasaktiver.
  • Baseload power, der fungerer på samme måde som førstnævnte dog med støtte fra batterier og dieselgeneratorer i tilfælde, hvor vind og bølger ikke laver nok strøm
  • Forbedret Olieudvinding (EoR), hvor FPPs platform hjælper med at øge olieudvinding ved at injicere op til 10.000 m3 vand ned i den fjerne ende af oliereservoirne.

Kilde: FPP

I projektet blev flydende vind- og bølgekraft brugt til at støtte et olie- og gasanlæg. I projektet blev der udviklet tre forskellige designs, der blev testet ud fra både et ingeniørmæssigt perspektiv, men også som kommerciel businesscase.

- Vi har vist, at brugen af vedvarende energi i olie- og gasindustrien er en god idé. Alle tre designs viste sig at være lovende og brugbare ud fra både et teknisk- og et forretningsmæssigt synspunkt, og de vil kunne anvendes i flere forskellige kommercielle situationer. Vi er glade for at alle tre koncepter fortsat bliver udviklet mod kommercialisering og løftet i TRL-niveau, hvilket også vil adressere de udfordringer, vi har identificeret i projektet, siger Anders Køhler, CEO i FPP.

Svært i praksis

At bruge vedvarende energi til at begrænse udledningen i olie- og gasindustrien kan virke som en oplagt løsning, men det er svært i praksis at implementere, da love, regler, kundekrav, strømstyring og -kontrol kan give udfordringer.

Da projektet startede, var området så nyt, at regler og standarder på området ikke engang var klarlagt endnu, og derfor blev DNV GL hyret til at hjælpe med at etablere basisreglerne
indenfor de forskellige designkoncepter.

Energi- og olie-gas-selskabet Lundin Energy Norway var slutkunden i projektet. 

- Vi ser elektrificering og integrationen af vedvarende energi indenfor olie- og gasproduktion som en nødvendighed for at støtte overgangen mod klimaneutralitet. Derfor glæder det os at have leveret kundekrav og input til de forskellige sager i projektet. Resultaterne er meget interessante, og vi er glade for at se vedvarende energi udvikles til en fremtid indenfor olie- og gas, siger Linda Hanken, der er Field Development Project Manager.

Udvider samarbejde med FPP

Semco Maritime har også været med på projektet og særdeles galde for det.

- Vi har støttet projektet med design af indretning af systemet (system outfitting design), tilpasning af drift og vedligeholdelsesfilosofi til olie- og gasmarkedet samt input til konstruktionsevnen, og hvordan man muliggør masseproduktion. Vi ser med stor glæde på projektets resultater – især baseload-powerløsningen, som vi tror, vil spille en vigtig rolle i elektrificeringen af olie- og gasudvindingen, hvor vi også ser et stort potentiale for at bringe vores højspændingskompetencer i spil. Derfor har vi udvidet vores samarbejde med FPP for sammen at undersøge mulighederne for dette koncept, siger Carsten Nielsen, Senior Vice President i Semco Maritime.

Anders Køhler, CEO i FPP har efter projektets afslutning oplevet stor interesse fra industrien.

- Da vi startede dette projekt, var det et helt nyt marked, men siden da har vi oplevet en væsentlig stigning i interessen. Det skyldes i høj grad industriens mål om at blive udledningsfri, men også evnen til at udviklevedvarende energiteknologi, der giver grøn energi til fornuftige priser og uden større risiko end de nuværende løsninger, siger Anders Køhler. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142