23948sdkhjf

Kunne ikke hamle op med corona og gasprisen: Øko-Oil er gået konkurs

Faaborg-virksomheden Øko-Oil har i kølvandet på corona-krisen måtte kaste håndklædet i ringen.

Virksomheden, der producerer biodiesel til blandt andet fjernvarmeværker og biogasanlæg, har begæret sig selv konkurs. 

Det skriver Fyens.dk

Årsagen er, at virksomheden mistede 90 procent af omsætningen, da coronaen satte ind. 

- Da coronakrisen startede, faldt olieprisen til ingenting, og vores råvareprodukter kostede lige pludselig mere, end hvad olien kostede. Det har forandret sig lidt siden da, men ikke nok til, at vi kan overleve. Hvis vi skal sælge olie til et fjernvarmeværk, så konkurrerer vi med gas, og det kan vi simpelthen ikke. Gasprisen er så langt nede, at vi skal ned på en pris på 2000 kroner per ton olie, og det er langt mindre end vores indkøbspris, siger Jørgen Kjeldsen, direktør i Øko-Oil, der er ejet af Jørgen Kjeldsens hustru Helle Kjeldsen samt Theodor Johannes van Gelder.

Kurator Jacob Smith har hyret to af Øko-Oils ansatte til at vedligeholde produktionsudstyr og tankanlæg, indtil det står klart, hvad der skal ske med konkursboet. 

I alt er fem ansatte – inklusiv Helle og Jørgen Kjeldsen – berørt af konkursen. 

Jørgen Kjeldsens andet selskab Saga Oil, der i foråret 2020 slog sig på håndspritten, berørers ikke at konkursen. 

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172