23948sdkhjf

Nominerede til Energi- og miljøpris fundet

Med nomineringen til årets Energi- og miljøpris 2012 har Energiforum Danmark fundet tre kandidater, der alle har formået at se de positive sideeffekter af at investere i energi.
Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard afslører vinderen og overrækker Energi- og Miljøprisen 2012 den 28. februar på hotel Nyborg strand på konferencen Energiforum 2012.

Da Energiforum Danmarks bestyrelse skulle vælge de nominerede til Energi- og miljøprisen 2012, blev der lagt særlig vægt på at finde kandidater, der har fundet de positive sidegevinster ved at tænke i energieffektive løsninger og her skilte tre forslag sig markant ud.
Energiforum Danmarks formand Mads Bo Bojesen forklarer:

- De tre nominerede har alle tænkt visionært og innovativt når de har beskæftiget sig med energi og det har medført, at de har kastet sig ud i nye løsninger og initiativer, der ikke kun har sparet energi, men som også har haft stor effekt for f.eks. beskæftigelse, økonomi og klima.

Energiforum Danmark har netop fundet de tre nominerede til prisen: Icopal, Mandag Morgen og Region Sjælland.

Icopals energitag
Icopal har udviklet et nyt produkt, ”Energitaget”, som kan tilføre mange tagrenoveringer en ekstra energidimension og som samtidig kan blive et produkt der giver beskæftigelse i den danske byggebranche og som på sigt skaber eksportmuligheder.

Mandag Morgens 100 energiprojekter
Mandag Morgen har med deres mere end 100 projekter inden for energi- og miljøområdet dels markeret sig som ledende grøn tænketank, men også i den grad skabt opmærksomhed om de mange positive sidegevinster ved energiinvesteringer blandt beslutningstagere i Danmark såvel som internationalt.

Region Sjælland for inspiration & motivation
Region Sjælland fejer ikke bare for egen dør, med ambitiøse energi- og klimamål for egne bygninger, de forsøger også at inspirere og motivere områdets andre private og offentlige virksomheder til energiinvesteringer. Det seneste eksempel er EU-projektet REEEZ, hvor regionen i samarbejde med 12 kommuner vil anvende i alt 465 mio kr. til energioptimering og vedvarende energi.

Vinderen i 2010 var Fiberline Composites for en forbilledlig energiindsats , mens vinderen i 2011 blev Kolding Kommune for at være national rollemodel, når det gælder realiserede energibesparelser.




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11