23948sdkhjf

Arkikon og Konstant Net lægger sidste hånd på transformatorstation

Arkikon har netop lagt sidste hånd på projektet af opførelsen af en 60/10 kV-station transformerstation for Konstant Net A/S i Vejle.

Det er et af de største af den type anlæg i Danmark, og tidsplanen er overholdt til punkt og prikke, fortæller begge parter.

Projektet startede i 2018 og kan altså nu vinges af. Ifølge Bo Brøgger Rasmussen, der er projektleder fra Arkikon, og Thomas Piil, el-ingeniør fra Konstant Net A/S, har projektet kørt planmæssigt. 

- Det skulle gå meget stærkt, da vi skulle levere strøm til gasselskabet AGA A/S’ nye luftgasfabrik i Vejle. Derfor var der ikke tid til fejl og forsinkelser, og det har Arkikon og Konstant Net i fællesskab overholdt, fortæller Thomas Piil. 

Samme opfattelse har man hos Arkikon, hvor der har været tre mand inde over projektet.

- Når Thomas sagde, jeg vil have den konstruktion, så vidste jeg præcis, hvad der skulle til for at løse opgaven. Jeg har den bygningstekniske viden, han har den el-tekniske, og det har vi fået koblet sammen, forklarer Bo Brøgger Rasmussen fra Arkikon. 

Drifts- og vedligeholdelsesfrie bygninger 

Projektet var konkret en ubemandet transformerstation, hvor strømmen kommer ind og leveres direkte ud til forbrugeren.

- Derfor skulle bygningerne gøres drifts- og vedligeholdelsesfrie, da de er digitalt overvåget via Konstant Net, siger Bo Brøgger Rasmussen.  

Det er første gang, at Konstant Net A/S skal levere så meget strøm til en virksomhed.

- Det har været et lidt større projekt end normalt. Bygningsmæssigt har vi haft stor gavn af Arkikons viden og erfaringer fra tidligere projekter blandt andet på Aarhus Havn og Skejby Sygehus, fortæller Thomas Pill. 

Forældede stationer 

Der vil helt sikkert blive flere lignende opgaver i fremtiden, vurderer Bo Brøgger Rasmussen.

- Vi ser mange ældre transformerstationer fra 50-60’erne, der står som gamle stålgallerier rundt omkring i Danmark. De er ved at være forældede nu, både i forhold til placeringen og udseendet, som vi nu “pakker ind”, når de står inde i byen, eller placerer udenfor byerne, forklarer han og tilføjer:

- Disse typer opgaver eksploderer lige nu, da el-nettet ændrer sig. Fabrikker rykker ud af byerne, og så ligger infrastrukturen typisk forkerte steder. Så det er opgaver, vi vil løse mange flere af i fremtiden.

Bo Brøgger Rasmussen fortæller at Arkikon allerede har gang i lignende opgaver - blandt andet i Aarhus.

Arkikon har haft rådgiver-opgaven både som ingeniør og arkitekt. GE Renewable  Energy har leveret på 60 kV-delen og Siemens har leveret på 10 kV-delen. Bygningen er opført af Morten Friis A/S. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094