23948sdkhjf

Nordeuropas største solcellepark tager form

Lige nu går 60 mand på marken uden for Bur i Vestjylland og monterer de stålkonstruktioner, der skal bære de 500.000 solpaneler som solcelleparken kommer til at bestå af.

Den bliver ikke alene Danmarks største, men også Nordeuropas største, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. 

Det er Better Energy, der opfører parken og står for idriftsættelse og nettilslutning, når den står færdig til maj. 

Efter det overdrages den til Anders Holch Povlsens holdingselskab Heartland. 

Men i øjeblikket etableres der altså stålkonstruktioner, der graves kabler ned og fjernes træer og levende hegn. Der er anlagt ny adgangsveje og fire-fem tidligere ejendomme er revet ned. Der er sået græs til de får, der skal slå deres folder mellem panelerne.

Det hele skal stå klar til jul, hvor omkring 100 mand begynder at montere de 500.000 solpaneler.

Parken bliver ikke alene den største. Den udmærker sig også ved en helt anden ting. 

-Det bliver den første solcellepark, som kan fører strømmen direkte ud på
højspændingsnettet, siger Allan Jensen fra Better Energy. Strømmen fra parken leveres nemlig direkte ind til transformatorstationen ved Idomlund.

Arbejdet med parken fortsætter altså frem til maj, hvor den skal være klar til at levere strøm til 49.000 husstande. 

Anders Holch Povlsen og Heartland har dog allerede sat sig på en del af strømmen og solgt den videre til dattervirksomheden Bestseller svarende til 100 procent af Bestsellers samlede elektricitetsforbrug i egne butikker, kontorer og bygninger på globalt plan. Udover Bestseller vil også Normal og Nemlig.com aftage den nye grønne strøm.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078