23948sdkhjf

Vattenfall køber huse op: Gør plads til fire store vindmøller

Vattenfall ønsker at udskifte syv gamle møller med fire nye og større vindmøller i Tjæreborg Enge i Esbjerg Kommune. 

I den forbindelse har Vattenfall udpeget fem ejendomme til nedrivning i området for at sikre at der er mindst fire gange møllernes højde til nærmeste nabo. I dette tilfælde mere end 720 meter.
Det oplyser Vattenfall i en mail til Energy Supply. 

Vattenfall har indgået aftaler med alle ejere af de fem ejendomme om salgsoptiontioner. 

Dog mangler en del før Vattenfall kan skrive under på skøderne og sætte spaden i jorden. 

Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune ventes at sende et nyt plangrundlag for vindmølleområdet Tjæreborg Enge i offentlig høring i morgen. Og derfra må det jo gå den slagne gang gennem den politiske mølle. 

Vattenfall forventer at få den endelige godkendelse af projektet fra kommunen i 2021. 

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094