Anne Grete Holmsgaard har skrevet dette indlæg Foto: EUDP

Der er ingen tvivl om, at det er en meget stor opgave at indfri målsætningen om 70% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030. Ej heller, at det betyder, at alle sektorer skal bidrage.  

Klimarådet, der er regeringens eget uafhængige råd, har vurderet, at vi kan nå 60% reduktion i 2030 med de virkemidler, vi i forvejen kender effekterne af – og med de grønne teknologier, der allerede er tilgængelige på markedet.

Nogle af teknologierne er stadig dyrere end deres sorte alternativer. Det gælder fx elbiler og store varmepumper til fjernvarme og industri. Når vi ser tilbage på de seneste 30 års udvikling af grønne teknologier, kan vi se, at priserne på de grønne produkter, vi har satset på, er faldet. Det er sket i takt med, at vi har investeret i at udvikle og afprøve nye teknologier i større skala gennem politiske beslutninger. Det har betydet, at diskussionen om merprisen for grøn el-produktion i dag faktisk er fraværende! Der er nemlig ikke længere nogen merpris ved at investere i vind og sol, når man sammenligner med fossil energi.

Effekten af EUDP

Som teknologiprogram har EUDP været med på denne rejse siden programmets start i 2007. Igennem 13 år har der været tale om stærkt svingende bevillinger, hvilket naturligvis har haft betydninger for de nye teknologiske løsninger, programmet er sat i verden for at hjælpe det sidste stykke vej fra idé til marked.

Det kan vi sige med ret stor sikkerhed, fordi vi i 2019 fik evalueret effekterne af programmets tilskud til udvikling, demonstration og test af klima- og energiteknologier. Evalueringen viser bl.a. at virksomheder, der er med i et EUDP-projekt, i gennemsnit øger deres eksportandel med 25% og tiltrækker flere penge til yderligere udvikling af den pågældende teknologi.

Det nytter altså med programmer som EUDP. Vi kan i praksis se, at der er stigende interesse blandt virksomhederne for at søge tilskud til videre udvikling og demonstration. Vi kan desuden se, at de områder, der søges midler til, passer særdeles godt med det, der rent teknologisk skal til for at understøtte, at Danmark når sin målsætning – til en fornuftig pris.

Det gælder både den videre udvikling af de kendte teknologier og udvikling og opskalering af de nyere teknologier. Med nyere teknologier mener jeg de teknologier, der skal være med til at sikre de sidste 10 procentpoint til målet om 70% reduktion. Det gælder fx fangst af CO2 fra røggasser og genanvendelse eller deponering af CO2. Det gælder også de såkaldte electrofuels til fly, skibe og tung transport på land. Det er dog vigtigt for os at understrege, at midlerne ikke kun skal gå til disse områder.

EUDP’s udgangspunkt er, at vi støtter alle kvalificerede teknologiløsninger, der kan bidrage til at reducere udledningerne af CO2 – vel at mærke så langt, tilskudskronerne rækker.

EUDP har på årsplan ca. 500 mio. kr. fordelt på to ansøgningsrunder, og vi kan se, at der ved den seneste ansøgningsrunde (sep. 2020) er søgt om tilskud på 980 mio. kr. Det er ikke bare mere – men meget mere – end vi kan indfri.

Alt tyder derfor på, at der vil være tale om stigende konkurrence blandt virkelig velkvalificere projekter. Det skal dog ikke afholde virksomheder, der har et perspektivrigt projekt, fra at søge om støtte. Vi ser gerne et miks af projekter – store som små – og inden for alle områder, hvor man på den ene eller den anden måde kan understøtte de overordnede nationale målsætninger og sandsynliggøre, at man har ”noget”, der kan komme ud på markederne inden for en begrænset årrække.

Artiklen er en del af temaet Klumme.