23948sdkhjf

Endnu et biogasanlæg koblet på gasnettet: Nature Energy åbner for hanerne

Onsdag 23. september blev der åbnet for hanerne, og biogassen fra Nature Energy Glansager sendes nu ud i det sønderjyske gasnet.

Det sker efter, at Evida har koblet anlægget til gasnettet, så den grønne gas kan leveres til de lokale gasforbrugere og medvirke til at gøre Sønderborg-området klimavenligt og reducere CO2-udledningerne. 

- I Evida arbejder vi for den grønne omstilling, og det glæder mig, at vi i dag har sat Glansager Biogasanlæg i drift. For når vi tilkobler biogasanlæg som dette til gasnettet, bidrager vi til, at gassen bliver grøn, så private forbrugere og virksomheder i Sønderjylland kan få klimavenlig og vedvarende energi, siger Søren Hylleberg Sørensen, driftsdirektør i Evida.

Hos Nature Energy ser man frem til at kunne sende den grønne gas ud på gasnettet og øge den sønderjyske biogasproduktion til gavn for den grønne omstilling:

- Det er en vigtig grøn milepæl for os, hver gang vi åbner et nyt biogasanlæg, og vi er glade for at biogasproduktionen i Glansager inden længe kan rulles ud og bidrage til den grønne omstilling. Med biogas producerer vi grøn energi ud af lokalt organisk affald fra både husholdninger, industri og landbrug. Samtidig skaber vi vigtige lokale arbejdspladser, når den grønne gas skal produceres, siger adm. direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund.

Læs også: Østjysk biogasanlæg vil udvide med seks reaktortanke

Nature Energy Glansager er et af mange biogasanlæg, der leverer grøn gas til de danske forbrugere og virksomheder via gasnettet. Ved udgangen af 2020 forventer Evida at have tilsluttet 50 biogasanlæg til gasnettet rundt om i Danmark.

Andelen af biogas i det danske gasnet er nu på ca. 18 procent af det samlede gasforbrug. Evida forventer, at en trediedel af gassen i nettet er grønt i 2023.

Om anlægget

•    BioenergiSyd er en leverandørforening af lokale landmænd
•    Nature Energy og BioenergiSyd har investeret 250 mio. kroner i anlægget
•    Anlægget kan behandle 370.000 ton organisk affald 
•    Produktionen bliver 17,5 mio. kubikmeter biogas og sendes ud i gasnettet, hvor den erstatter almindelig naturgas. Det er nok til at opvarme 15.000 husstande 

Kilde: Nature Energy

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11