23948sdkhjf

Solcelleanlæg udfordrer elnettet: Se kortet over muligheder og begrænsninger

Vedvarende energi – især solceller - er nu så langt nede i pris, at de kan klare sig på markedsvilkår. Det betyder blandt andet at mange solcelleanlæg skyder op overalt.

Energinet har kendskab til nye, mulige solcelleprojekter med en samlet kapacitet på op til 16 GW og mulige vindkraftanlæg på land og kystnært på ca. 5 GW. Til sammenligning har alle Danmarks vindmøller i dag en samlet kapacitet på ca. 6 GW. Realiseres alle de nye solprojekter, vil de på en perfekt solskinsdag kunne levere, hvad der svarer til omkring det dobbelte af Danmarks totale elforbrug.

- Danmarks klimamål er virkeligt ambitiøse, og det er meget positivt, at vind og sol nu ofte kan klare sig uden støtte. Det sætter virkelig skub i den grønne omstilling, siger Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet.

Men det giver også store udfordringer, forklarer han:

- Solcelleejerne placerer, helt forståeligt, ofte deres anlæg på steder, hvor der er ledig landbrugsjord med god plads, langt til naboer, og hvor der er kommuner, der bakker op. Det er ofte i de tyndt befolkede områder, men her er der hverken et stort forbrug, der kan opsluge ny, stor elproduktion, eller et elnet, der er bygget til at transportere store mængder grøn strøm væk.

Derfor offentliggør Energinet i dag et Kapacitetskort, der viser den lokale skævvridning mellem produktionskapacitet fra vind og sol og forbrug. Kortet viser, hvor elnettet allerede i dag er presset, samt hvor der de kommende år kan opstå yderligere pres. 

(Se kortet nederst i artiklen)

Flere områder får problemer

Lige nu har elnettet i hele den vestlige del af Jylland, på Lolland-Falster samt dele af Sydsjælland udfordringer med at aftage af produktion fra vind og sol. Med udviklingen i solcelleanlæg, der i øjeblikket går meget stærk, forventes det frem mod 2025 at skabe yderligere problemer i store dele nord for og omkring Aarhus, i Vejle/Kolding-området og på hele Sydsjælland.

I Energistyrelsens seneste fremskrivning af solcellekapacitet til Energinet er tallet på et år vokset fra 3 til 5 GW, og tallet kan blive meget større. Energinet har kendskab til planer om nye, mulige solcelleanlæg på samlet set 16 GW inden 2025. Næppe alle projekter bliver realiseret, men selv om der er stor usikkerhed omkring tallene, ventes udbygningen at stige meget kraftigt på ganske få år.

Sol hurtigere end net

I dag kan en solcelleentreprenør, hvis det går stærkt, få alle de nødvendige miljø- og byggetilladelser og stille sit anlæg op på 1-2 år – de største anlæg kan producere det samme som et traditionelt stort kraftværk. Det tager derimod ofte 2-5 år at tilslutte anlægget til transmissionsnettet og yderligere helt op til 5 år, hvis eltransmissionsnettet skal forstærkes eller udbygges.

Energinet er forpligtiget til at tilslutte ny vedvarende energi til elnettet og forstærke eltransmissionsnettet, hvis det er nødvendigt af hensyn til transporten af elproduktionen. 

- Vi ønsker ikke at blive stopklods – vi ønsker den grønne omstilling mindst lige så meget som alle andre. Men det kan blive svært at nå at være på forkant med nødvendige netforstærkninger alle steder, der kan skyde solcelleparker op. Vi risikerer derfor, at produktionen fra sol- og vindkraft anlæg ikke altid kan udnyttes optimalt, og det vil være et tab for den grønne omstilling, siger Thomas Egebo og peger også på, at hvis Energinet altid skal være på forkant og udbygge elnettet steder, hvor der er overvejelser om nye solcelleanlæg, risikerer Danmark at bruge mange hundrede millioner kroner eller milliarder på udbygninger, der måske alligevel ikke bliver brug for.

Derfor håber han, at Kapacitetskortet kan være med til at anvise fordele og ulemper ved forskellige placeringer og skabe god dialog med solcelleejerne, kommuner og de lokale elnetselskaber, så vi sammen finder de bedste løsninger – både for den enkelte solcelleejer og for samfundet.

Er der brug for al den strøm?

Vindmøller og solceller er vigtige, for at Danmark kan nå sit mål om 70 procents reduktion i CO2-udledning i 2030. Grøn strøm skal ikke bare skubbe fossile brændsler ud af vores nuværende elforbrug. Der skal også bruges meget mere strøm, fordi el skal ind i andre sektorer, der i dag bruger kul, olie og naturgas. For eksempel skal elbiler udfase benzin- og dieselbiler, og elektriske varmepumper skal ind fjernvarmen og private husstande i stedet for naturgaskedler og oliefyr. 

Derudover bliver der i fremtiden brug for grøn strøm i nye såkaldte Power to X-anlæg, der kan lave vind og sol til brint og andre grønne brændsler og dermed grøn energi, der kan lagres eller bruges i brintbiler eller tung industri, skibstrafik, flyvemaskiner mv. – sektorer, som ikke umiddelbart kan køre på el eller batteri. Frem mod 2030 ventes elforbruget at stige med 65 procent, og på sigt frem mod et helt fossiltfrit samfund kan det blive mindst fordoblet.

Energinet arbejder allerede flere steder på at forstærke elnettet, bl.a. i Vestjylland, på Lolland-Falster, i Københavnsområdet mv., og der bliver også lavet pilotprojekter, hvor lokalt forbrug og produktion mod betaling kan op- eller nedreguleres for at skabe et mere fleksibelt system og dermed afhjælpe behovet for udbygning af elnettet.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter på artiklen (8)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094