23948sdkhjf

478 MW sommerordrer til Vestas

Hos salgsafdelingen hos Vestas har den ikke stået på industriferie. Den danske vindmølleproducent er fortsat med at underskrive ordrebekræftelser gennem hele ferien.

Den 8. juli kunne man offentliggøre sommerens hidtil største ordre. Den er på 166 MW til to polske projekter.

Debnica Kazubska- og the Bialy Bor-vindmølleparkerne kommer til at bestå af 42 styk V126-3.45 NW-vindmøller.

Ordren er vundet i det polske auktions-system for vedvarende energi, hvor Vestas nu har landet ordrer for mere end 1 GW.

Levering af vindmøllerne skal efter planen begynde i tredje kvartal 2021.

Læs også: Tysk ordre til Vestas

Fredag den 17. juli fulgte en ordre på 101 MW til B&T-vindmølleparken i Quang Binh-provinsen i Vietnam

Her skal vindmølleparken efter planen være klar til drift i tredje kvartal 2021.

Ligeledes den 17. juli landede Vestas endnu en polsk ordre – denne gang på 121 MW til Zielona Debsk-vindmølleparken i Mazovian-provinsen i det østlige Polen.

Det drejer sig om 55 styk V110-2.0 MW-vindmøller, som skal leveres i en 2,2 MW-version.

Læs også: MHI Vestas fyrer 148

Vindmøllerne skal efter planen leveres i tredje kvartal 2021 og være i drift kvartalet efter.

Tirsdag den 21. juli tikkede endnu en vietnamesisk ordre ind.

Denne gang var der tale om 50 MW til anden fase af Dong Hai 1-vindmølleparken, der skal opføres i et tidsvandsområde i Bạc Liêu-provinsen i det sydlige Vietnam.

De 13 styk V150-4.2 MW-vindmøller skal leveres i tredje kvartal 2021.

Læs også: Ny ordre sender Vestas over 1 GW i Kina i år

Sidst men ikke mindst landede Vestas torsdag den 23. juli en 40 MW ordre i Japan.

Her drejer det sig om 11 styk V105-3.6 MW-vindmøller til Hirado Minami-vindmølleparken i Nagasaki i den sydlige del af landet.

Vindmøllerne skal efter planen leveres i andet kvartal 2021.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.25