23948sdkhjf

Brændselscelleproducent etablerer direkte varmeforbindelse til Hobro Varmeværk

Der graves lige nu på højtryk ved erhvervsparken Cemtec i Hobro.

Sammen med Hobro Varmeværk A.m.b.a. er brændselscelleproducenten Ballard Europe ved at etablere en 3,5 MW fjernvarmeforbindelse, som skal udnytte den overskudsvarme Ballard Europes faciliteter genererer.

Ballard Europe har for nylig opført en ny produktionshal ved Cemtec i Hobro. Den skal danne rammen om Ballard’s nye brændselscellemodul, der er udviklet specifikt til det maritime marked.

I forbindelse med udvikling, test og produktion af det nye marine modul bliver der genereret store mængder elektrisk og termisk energi i form af varmt vand fra nedkøling af brændselscellemodulet.

I stedet for at lade energien gå til spilde vil man udnytte den overskydende varme og bruge det i fjernvarmenettet.

Sammen med den elektriske energi opnår kølevandet en temperatur på over 70 grader, som Hobro varmeværk kan benytte uden bearbejdning.

Fjernvarmeforbindelsen kan levere op til 800 MWh om året, når produktionen er størst. Det svarer til 45 husstande årlige fjernvarmeforbrug.

Energien lagres i akkumuleringstanken ved Hobro Varmeværk, hvorefter den kan benyttes, når varmebehovet er størst i Hobro.

- Vi er meget taknemmelig for at arbejde sammen med Hobro Varmeværk om en bæredygtig løsning, der ikke kun giver os mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, men også baner vejen for udnyttelse af overskudsvarme i andre industrier, siger Jacob Bitsch Nørgaard, projektleder fra Ballard Europe.

Forbindelsen forventes at være i drift inden udgangen af juli-måned. 

Om Ballard Europe & Cemtec

Ballard Europa leverer brændselsceller til bl.a. tog, busser og nødstrømsanlæg – og nu skal de også til at levere brændselsceller til skibe.

Virksomheden har over 700 ansatte på verdensplan. 

 Virksomhedens europæiske hovedkontor er beliggende ved Cemtec i Hobro og har ca. 80 ansatte i Europa fordelt på udvikling, produktion, service og administration af brændselscellesystemer.

Cemtec står for Center for Energi og Materiale Teknologi.

Cemtec erhvervsparken i Hobro danner den fysiske ramme omkring Hydrogen Valleys aktiviteter,

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093