23948sdkhjf

Varde-projekt har banet vej: Nu kan der blandes brint i naturgassen

I Varde har en gruppe specialister fundet frem til, at der uden problemer kan tilføres brint til den naturgas, der strømmer i det danske gasnet. Ifølge projektlederen er det et skridt på vejen mod den grønne omstilling.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det er specialister fra blandt andet Energinet og Evida, der gennem flere år har undersøgt gasnettets evne til at håndtere brint. I første omgang har det vist sig, at der uden problemer kan blandes 15 pct. brint i naturgassen, og nu går projektet ind i anden fase, hvor det skal undersøges, om man kan nå op på 25 pct.

Når det har været nødvendigt at undersøge, om brint kan sendes i gasnettet, skyldes det, at brintmolekyler er mindre end gasmolekyler, og derfor risikerer at sive ud af pakninger og ventiler. Forsøgene på gasstationer i Helle og Agerbæk ved Varde har dog vist, at der ikke er risiko for lækager.

Da det danske gasnet er relativt nyt og opført over kort tid, lever det op til fælles standarder, og ifølge chefsystemanalytiker i Energinet Jesper Bruun Munkegaard Hvid, der er projektleder på projektet, betyder det, at manøvren med få undtagelser kan lade sig gøre over hele landet. Og det er et skridt på vejen mod den grønne omstilling.

– Det betyder, at det bliver grønnere, og det er et skridt på vejen til, at der kan komme 100 procent grøn gas i systemet, siger han til avisen.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.453