23948sdkhjf

Dødelig bakterie i vandet på Aarhus Rådhus

I forbindelse med genåbningen af Aarhus Kommunes administrationsbygninger under Teknik og Miljø er der lavet målinger af legionellabakterier i vandinstallationerne.

Resultaterne viser, at vandet i rådhuset og fire andre bygninger har potentielt sundhedsskadelige forekomster af legionella. Det skyldes, at det varme vand har stået stille i de gamle rør på rådhuset under nedlukningen.

- Legionellabakterier kan give en ret alvorlig lungesygdom kaldet legionærsyge, som ikke kan behandles med almindelig pencilin, siger ledende overlæge for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, til TV2 Østjylland.

- Vi ved, at det er cirka én ud af ti, der vil dø, hvis man ikke får den rette behandling.

Hos Aarhus Kommune har de dog håndteret situationen, så der ikke er risiko for, at medarbejdere bliver inficeret med bakterien fortæller Katharina Nyborg, som er chef for Ejendomme i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

- Overlægen for Patientsikkerhed har sagt god for vores håndtering, hvor vi har lukket for badefaciliteter og for andre vandinstallationer, som kan føre til små dråber vand, der kan komme ned i lungerne og inficere, siger hun til TV2 Østjylland.

Den seneste måned har man i Aarhus Kommune forsøgt at få værdien af legionellabakterier i vandet ned ved at lave gennemskylninger ved forhøjede vandtemperaturer.

Det har dog ikke hjulpet, og derfor skal de henover weekenden i stedet forsøge at få værdien ned ved at lave en kemisk rensning af de gamle rør i bygningen.

- Vi skulle gerne være færdige med rådhuset sidst på mandagen. Om det er lykkes at få værdien tilstrækkeligt ned, vil nye prøver så vise, siger Katharina Nyborg.

Det er altså andet skridt i forsøget på at få mængden af legionellabakterier i vandet ned. Hvis det lykkes bliver omkostningen af rensningen af vandet et sted mellem 200.000 og 250.000 kroner.

Hvis den kemiske rensning af vandet til gengæld ikke ender med det ønskede resultat, så skal Aarhus Kommune finde ud af, hvad de så skal gøre, for at få værdien af legionellabakterier ned.

- Hvis det ikke lykkes, skal vi se på, hvad der så skal til. Så kan det være, at vi skal installere et kloranlæg, udskifte rør eller dele af rør, siger Katharina Nyborg.

Det kan altså betyde, at rør inde i bygningen skal udskiftes, og det vil betyde, at der skal ske et ombygningsarbejde.

- Det ville naturligvis forstyrre arbejdet i bygningerne. Jeg kan ikke sige noget om omfanget, da jeg jo ikke ved, hvad det vil kræve, eller om det overhovedet bliver nødvendigt. Men hvis man skal udskifte alle rør, så ville det selvfølgelig blive omfangsrigt

I tilfælde af at den kemiske rensning ikke virker, skal der laves en plan sammen med rådgivere om, hvordan de mener, at Aarhus Kommune bedst håndterer situationen.

Tilbage i februar 2019 kunne TV2 Østjylland fortælle om et lejlighedskompleks ved Nørreport i Aarhus, hvor boligforeningen udstedte et badeforbud efter at have konstateret legionella i to af lejlighederne.

Her kunne vi også fortælle, at den hyppigste smittekilde til legionella antages at være den smittedes egen vandforsyning.

Når vandet i en vandforsyning er stillestående og har en lunken temperatur, har de potentielt dødelige legionellabakterier gode vilkår for at udvikle sig. Det er altså det, der nu er sket ved Aarhus Rådhus og i fire andre kommunale bygninger.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203