23948sdkhjf

Første MHI Vestas-møller installeret i hollandsk havmøllepark

MHI Vestas har nu installeret den første af 77 V164-9.5 MW-vindmøller i Borssele III/IV-vindmølleparken, som er ved at blive bygget i den hollandske del af Nordsøen.

Hele havmølleparken får en samlet kapacitet på 731,5 MW og kan levere strøm svarende til 825.000 hollandske husstandes forbrug.

- Den første vindmølle installeret i Borssele III/IV er en milepæl for MHI Vestas-teamet, som arbejder hårdt for at levere offshore vind-projekter på tværs af Europa midt i Covid-19-udfordringen, siger Flemming Ougaard, chief operating officer hos MHI Vestas.

- Efter færdiggørelsen af fundamenterne i april markerer starten på vindmølleinstallations-fasen det næste afgørende og spændende skridt i dette projekt, supplerer Roeland Borsboom, project director hos Baluwwind.

Første række af vindmøller ventes færdiginstalleret i tredje kvartal 2020, og derefter kan den første strøm leveres.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.221