23948sdkhjf

Succesmodel genanvendt til at redde danske arbejdspladser OG klimaet

Covid-19 har bragt Danmark og resten af verden ud i krise, hvis omfang vi endnu ikke kender, men sikkert er det, at det er omkostningstungt - for danskerne og for Danmark. Regeringen, dansk erhvervsliv og en række organisationer og myndigheder lægger lige nu enorme kræfter i at redde både arbejdspladser, danskernes sundhed og dansk økonomi. Det er alle mand til pumperne, og alle ideer er velkomne, siger regeringen. Så hvorfor ikke bare genbruge den opskrift, der med succes har gjort dansk vindindustri globalt førende?

70 procentsmålet er ambitiøst. Ambitioner er der ikke noget i vejen med, når det handler om den fælles fremtid for vores klode og fremtidens rene energiforsyninger.

Men som situationen er nu, skal der i særlig grad ambitioner på bordet, når det handler om Danmark på den anden side af Covid-19, og hvordan vi sikrer arbejdspladser og fremtidig vækst.

For at få et klart udsyn fremad skal man nogle gange bare kigge sig tilbage. Vi kan nemlig, hvis vi vil, destillere 25 års erfaring fra vindindustrien ned til en femårs succesmodel.

Det er en model, der kan bringe Danmark i front, sikre os en klimavenlig, stabil og høj forsyningssikkerhed i fremtidens energiproduktion og samtidig skabe arbejdspladser.

Mange af de nye grønne teknologier står med samme udfordringer, som vindindustrien stod overfor i sin tid. Dengang troede man heller ikke, at vindkraft kunne blive konkurrencedygtig med traditionelle energiformer.

Men hvad skete? Visionære danske politikere, virksomheder og entusiastiske mennesker fandt sammen en vej, der skabte en model for en vedvarende ren energikilde med et stort eksportpotentiale. Denne fremsynethed tiltrak investorerne "and the rest is history”, som man siger. Men vi siger også, at vi kan gøre det igen - før nogle andre.

Vi skal tænke i erfaringer
Den helt unikke position, vi har opnået på vindområdet, hvor vi i de seneste årtier er lykkedes med at tage førertrøjen og beholde den på, er stadig forbløffende i tal:

Selvom markedet har ændret sig over de seneste år, og andre lande har fundet vej til teknologi, knowhow og opgaver, omsatte den danske vindmøllebranche stadig for 148,8 mia. kr. i 2018. Eksporten af vindenergiteknologi og -services lå på 54,8 mia. kr. og antallet af fuldtidsbeskæftigede i vindmøllebranchen var samme år på 32.774 (Kilde: Wind Denmark).

Vi gjorde det helt rigtige, da vindmølleudviklingen, opsætningen og driften blev støttet. Helt intuitivt traf de danske politikere de rigtige beslutninger. På den måde kom vi i Danmark før englænderne, som faktisk på det tidspunkt var langt foran os på vindteknologi.

I Danmark fandt vi fodslaget på en række helt centrale områder, og fik dermed skabt et helt unikt afsæt for at skabe en model, som vi med sædvanlig dansk snilde kan overføre til andre energiformer eller -teknologier. Det handler nemlig ikke så meget om hvad – altså hvilken specifik teknologi - men i allerhøjeste grad om, hvordan vi kan få mange forskellige teknologier til hver især at blive lige så succesfulde som vindområdet blev.

Gentag succesen med de fire centrale erfaringer
Ved at bruge de fire centrale erfaringer, kan vi koncentrere 25 års erfaring fra vindområdet og gentage succesen på fem år – og ikke bare én teknologi ad gangen, men flere samtidig. Det kan gøres sådan her:

  1. Politisk velvilje
  2. Langsigtede rammebetingelser
  3. Støtte til udvikling og demonstration
  4. Målrettet forskning og test

Med andre ord viser erfaringerne, at vi har en afprøvet model, der kan give os en motorvej direkte ind i fremtiden. Ja, det er en model, der giver økonomisk starthjælp til givne teknologier, men som Klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen selv konstaterede for nylig, så varer støtten ikke ved, når barnet kan cykle selv. ”Det går stærkere i den rigtige retning, end jeg havde turdet håbe på. Det er ret vildt, at vi har fået 2,5 gange mere vedvarende energi end planlagt for under halvdelen af prisen. Jeg kan ikke sige præcist, hvornår vi når en støttefri fremtid, men den nærmer sig med hastige skridt”, sagde ministeren til Ritzau i december om den historisk lave økonomiske støtte til landvindmøller og solceller, som nu er konkurrencedygtige på markedsvilkår.

Én model, mange teknologier
Hvis det gøres rigtigt på hvert af de fire områder, har vi en bæredygtig forretningsmodel for alle de nye energiteknologier, der er undervejs. Vi ved, at det blandt andet er vigtigt at få løst hele udfordringen med energilagring. Hvis man skal sige det populært, så er elektricitet nok den mest letfordærvelige vare, vi har, da den skal bruges i det øjeblik, den bliver produceret. Ergo må vi tænke nyt, fx ved at introducere Power-to-X (P2X), som er ”det nye sort” indenfor grøn teknologi.

For nylig opfordrede 60 centrale aktører på energiområdet politikerne til at understøtte en ambitiøs indfasning af teknologien, fordi den har så stort et potentiale. Dette kan let gøres med fire-trins modellen, der som sagt også kan bruges af andre teknologier, som bølgekraft, biogas, energilagring og lign.

Vi har allerede den rigtige knowhow og viden, og vi har førende forskere og innovative virksomheder, der alle er klar til at komme ud af starthullerne og levere på regeringens ambitioner. Denne gang har vi ikke 25 år, men kun fem år til at modne de teknologier der skal rulles ud i stor skala for at bidrage signifikant på målet om 10 år. Hvis altså de fire centrale erfaringer implementeres nu! Hvem vil sige nej til grøn omstilling og nye arbejdspladser?

Vis mod! Vi har ikke råd til at lade være
Hvad koster det så at gå den vej? Hvis vi skal være ærlige, så kender vi endnu ikke de endelige samfundsmæssige beregninger i forhold til de enkelte teknologier, men de er godt på vej. Derudover ligger der også i modellen netop et fokus på forskningen og muligheden for at få kontinuerlig viden, også økonomisk, mens vi rykker fremad og opad - ja faktisk skyder genvej til en mere klimavenlig fremtid med vækst og arbejdspladser.

Dette er ikke et spørgsmål om omkostningerne ved grøn vækst, men om vi har råd til ikke at ville investere i disse nye energiteknologier. Altså bør denne vision også være en naturlig følgesvend til de ambitioner, som klimaministeren, regeringen og øvrige politikere har for klimaet og især nu for Danmarks fremtid. Så kære politikere: vis mod til at lære af erfaringerne, bruge dem på de nye teknologier - samtidig - og bak op med de rigtige beslutninger. Vi har faktisk ikke råd til lade være.

Fire nøglefaktorer bag successen i vind

Politisk vilje
Fra sidst i 1970,erne har vindmølleindustrien med korte afbrydelser nydt godt af støtten fra et stærkt politisk flertal, som ønskede at fremme vedvarende energi.

Etablering af marked og rammebetingelser

Et 40 procents etableringstilskud til kommercielle projekter skabte tidlig dansk efterspørgsel og dermed et hjemmemarked, som førte til konkurrence, innovation og faldende priser.

Elselskaberne fik tilslutningspligt, og der kom faste, langsigtede tilskud på vindkraftstrøm. Disse og langsigtede rammebetingelser gav industrien mulighed for rimeligt at sikre investeringer i innovation og produktion. 

Støtte til udvikling og demonstration

Regeringens beslutning om etablering af og støtte til demonstrationsanlæg med havmøller var helt afgørende for udviklingen.

Forskning og Innovation

Forskningen blev tidligt stærkt knyttet til godkendelsesordningen for vindmøller og fik dermed solid forbindelse til industrien. 

Den vigtigste succesfaktor har dog være innovation og industrialisering mulliggjort af langsigtede rammebetingelser.

Kilde: Henrik Stiesdal

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter på artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094