23948sdkhjf

European Energy i coronatid: Vi fastholder forventningerne men skal være årvågne

På trods af Covid-19 krisen oplever European Energy fortsat interesse for sine energianlæg blandt institutionelle investorer. Virksomhedens andet store forretningsområde, el-salg, er heller ikke nævneværdigt påvirket af de nuværende lave strømpriser i Europa. Dette skyldes, at langt det meste af selskabets el-salg foregår via langtidskontrakter.

Derfor fastholder selskabet de positive forventninger til året, som blev offentliggjort i årsrapporten for 2019.

- Selvfølgelig er vi påvirket af COVID-19 situation og vi skal være meget årvågne. Vi har oplevet mindre afbrydelser på vores byggerier i nogle lande, og de fleste af vores medarbejdere har arbejdet hjemmefra i en periode. Alligevel er vi overbeviste om, at vi når vores finansielle mål for 2020. Vores leverandører og partnere leverer fortsat produkter og arbejder på projekter, mens vores medarbejdere har taget et stort ansvar og været klar til at levere en ekstra indsats under svære betingelser. Det er derfor, at vi kan frigive en årsrapport med uændrede finansielle forventninger, siger adminsitrerende direktør Knud Erik Andersen.

I 2020 forventes Ebitda at blive 388-433 millioner kroner, mens nettoresultatet før skat forventes at lande på mellem 261 og 291 millioner kroner. Det skal sammenlignes med Ebitda på 330,5 millioner kroner, mens resultatet før skat lød på 279 millioner kroner i 2019.

Forretningskritiske stillinger
I lyset af COVID-19 krisen og ud fra et ønske om at være forsigtige, har European Energy besluttet kun at ansætte nye medarbejdere i forretningskritiske stillinger, ligesom nye kapital-intensive aktiviteter begrænses.

- Vi bliver ved med at være forsigtige og holde øje med situationen, som den udvikler sig. For at kunne gennemføre vores projekter er alle vores kollegaer i European Energy trådt i karakter. Det har de vist igen og igen, at de kan. Sammen har vi udviklet vores virksomhed og øget vores aktivitetsniveau hvert eneste år siden starten i 2004. Vi har øget antallet af kollegaer betydeligt i 2019, så vi nu er 150 kollegaer på kontorer i fire forskellige lande. Vi forventer fortsat at udvikle vores forretning i 2020 og i de kommende år, siger Knud Erik Andersen.

European Energy frigiver sin kvartalsrapport for første kvartal 2020 den 27. maj 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094