23948sdkhjf

Overskud hos tårnproducent efter beskedent ordrehjemtag

Producent af vindmølletårne Welcon A/S i Give har i 2010/2011 haft succes med opkøb af aktiviteter og projekter fra konkursramte Skykon Give. Sorte tal pryder bundlinjen trods et stille forår.
Brødrene Jens Risvig Pedersen og Carsten Risvig Pedersen har succes med produktionen af vindmølletårne og andre stålkomponenter på fabrikken Welcon A/S i Give.

Overtagelse af Skykon-aktiviteter
Selskabet har primo januar 2011 netop opkøbt aktiviteter og projekter fra Skykon Give A/S, der var under konkurs, og har i samme forbindelse ændret navnet fra Espaint A/S til Welcon A/S.

- Behandlingen og overførelsen af de overtagne aktiviteter er forløbet tilfredsstillende, skriver virksomheden i sin årsrapport.

Beskeden ordrehøst i foråret
Welcon har arbejdet hårdt for hjemtagelse af flere nye ordre. Desværre har resultaterne heraf været yderst beskedne i foråret 2011, om end der har været en del positive signaler i forbindelse med tilbudsgivning.

- Alt taget i betragtning anser bestyrelsen resultatet som tilfredsstilende, lyder det.

Bruttofortjeneste & resultat
Bruttofortjenesten i 2010/2011 er på 28.252.136 kr. (2009/2010: -232.747 kr.). Resultatet af den primære drift endte på 15.586.963 kr. sammenlignet med et minus på 278.373 kr. i 2009/2010.

Resultatet før skat lå på 9.360.660 kr., mens man efter skat endte med 5.411.913 kr. I 2009/2010 stod man med et resultat efter skat på 201.425 kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094