23948sdkhjf

Med masker og mundbind: Aalborg CSP sætter produktionen af varmevekslere i gang igen

Mens store dele af Europa lukker ned i forsøget på at inddæmme og bremse spredningen af coronavirus, så ser det ud til at kurven er ved at vende i Kina.

Det får betydning for Aalborg CSP – men på den gode måde vel at mærke.

Det betyder nemlig, at produktionen af kedelkomponenter til et af verdens største solprojekter med tilhørende energilager genoptages.

På hold siden februar
Det var i februar 2019, at Aalborg CSP modtog ordren på levering af kedelsystemer til tre CSP-anlæg i Dubai. Siden kontrakten blev underskrevet har der været fuld gang i produktionen af de 42 varmevekslere og trykbeholdere, som udgør en væsentlig del af projektet.

Produktionen har dog som følge af udbruddet af coroanvirus været sat midlertidigt på hold i februar. Produktionsfaciliteterne i Kina, hvor komponenterne produceres, har, ligesom store dele af landets øvrige fabrikker og industri, haft ekstraordinært lukket for at inddæmme smittespredning.

- Alle vores underleverandører i Kina har været lukket ned i en længere periode, og det er kritisk for fremdriften på projektet. Det er afgørende for vores fastholdelse af arbejdspladser og selskabets økonomiske fundament, at vores projekter kan produceres, siger Svante Bundgaard, administrerende direktør hos Aalborg CSP.

Med alle medarbejdere bærende masker i produktionen er der atter gang i maskinerne, og arbejdet kan fortsætte under de sikkerhedsforanstaltninger, der er blevet implementeret hos Aalborg CSPs underleverandør, Shanghai Boiler Works Co., Ltd.

Aggressiv strategi
Det afgørende i den kinesiske industris strategi er og har været at al personale bruger masker eller mundbind samt konsekvent hjemsendelse af alle med smittesymptomer.

På den måde er man så småt på vej tilbage til normaltilstanden og Aalborg CSP aner lys forude.

- Både vores kunder og leverandører i Kina fortæller, at masker har gjort forskellen i Kina, og hvis de ikke kunne skaffe masker, så brugte de hjemmelavede masker lavet af andre materialer – jeg har sågar set billeder med brystholdere, vandbeholdere og appelsiner som masker. Dette kombineret med en aggressiv test og inddæmningsstrategi har fået Kina i gang igen. Det er godt for Kina og godt for Aalborg CSP, da vi nu kan levere projektet med minimum forsinkelser for kunden, siger Svante Bundgaard, administrerende direktør for Aalborg CSP.

For Aalborg CSP har nedlukningen i Kina givet forsinkelser, men selskabet arbejder på at indhente det tabte og forventer at kunne levere første batch varmevekslere senere i 2020.

Soltårn, energilager og CSP-anlæg i Dubai

Ordren til Aalborg CSP er på levering af kedelsystemer til tre CSP-anlæg med energilager i Dubai. 

CSP-anlæggene skal kombineres med et soltårn samt et solfelt bestående af PV (photovoltaic) paneler.

Målt på MW er anlægget blandt verdens største CSP-anlæg: Dubai 700MW CSP + 250 MW PV Hybrid projektet.

Anlægget kan generere 600MW strøm helt op til 15 timer efter solnedgang.

Kedelsystemerne gør brug af et lækagefrit design af komponenterne, hvilket medfører at det kan klare cykliske konditioner, som ellers giver højt stress og udmattelse på komponenterne.

Designet reducerer påvirkningen fra den termiske stressprofil på veksleren og eliminerer dermed risikoen for lækager samt uventede driftsstop.

Hybridprojektet vil, når det står færdigt, levere grøn energi til 270.000 boliger i Dubai og derved reducere CO2 udslippet med 1,4 millioner ton årligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094