– Fokus bliver på at udvikle et maritimt brændselscelle-system, der bruger flydende brint, baseret på vores nyeste 8. generations brændselscelle-teknologi, som vi forventer at få typegodkendt til brug på skibe af DNV GL mod udgangen af i år, forklarer Kristina Fløche Juelsgaard til Søfart. Hun er Business Development Director hos Ballard Power Systems Europe, der har base i erhvervsparken Hydrogen Valley i Hobro.
Ballard med koncernhovedkvarter i Canada er allerede blandt de førende inden for såkaldte heavy duty lavtemperatur PEM (Proton Exchange Membrane) brændselsceller i landtransporten.
Det vil sige i tog, busser og lastbiler. Derudover anvendes selskabets brændselsceller også i kritisk IT-infrastruktur, f.eks. i brændselscelle-baseret power back up-systemer i telekommunikationsnetværk.
Meget koldt
LH2 Vessel-projektet er støttet af EUDP og ledes fra Ballards europæiske hovedkvarter i Hydrogen Valley i Hobro og har en række projektpartnere. Bl.a. MAN Cryo, der står for udviklingen af de særlige maritime kryogene bunkring-, lagrings- og processystemer, der skal håndtere brinten, som i flydende form har en temperatur på minus 253 graders celsius.
– Sådan lidt forsimplet fortalt, så hælder man noget brint ind i den ene ende af brændselscellen og tilfører noget luft, som så skaber en kemisk reaktion, hvor der produceres strøm. Restproduktet er vand og varme. I en sammenhæng på et skib kan man derfor betragte brændselscellen som en generator, forklarer Kristina Fløche Juelsgaard.
Hun forklarer, at grundtanken i LH2 Vessel er CO2-neutral elektrificering af skibe ved hjælp af hybride systemer. Altså batteripakker i kombination med brændselsceller, der anvender forgasset brint, som - for at sikre tilstrækkelig kapacitet - opbevares i flydende form på skibet. Energitætheden i flydende brint er nemlig større end i de tryksatte gasformer på typisk 350 bar i busser eller 700 bar i personbiler.
En kernekomponent
Brændselsceller kan betragtes som en kernekomponent i den indirekte elektrificering af den grønne omstilling i transporten. Modsat den direkte elektrificering, hvor batteripakker i et køretøj eller på et skib oplades fra elnettet, så anvender brændselsceller strøm, der via elektrolyse er lagret som brint.
En forudsætning for både direkte og indirekte elektrificering brugt i den grønne omstilling er dog, at strømmen er produceret af vedvarende energi.
Da der er energitab i produktionen af brinten, er det oplagt, at den produceres af strøm fra havmølleparker i perioder, hvor der blæser meget, men hvor efterspørgslen på landnettet er lav, f.eks. om natten – det vil med andre ord sige af overskudsproduceret strøm.
Det er således muligt at lagre store mængder overskudsproduceret strøm, der løbende kan distribueres til transportbranchen som et brændstof. I dag kan en brint-drevet bil eller bybus tanke brint til en rækkevidde på 600 - 800 km på under ti minutter, mens opladningen til en tilsvarende rækkevidde for et batteridrevet køretøj i dag vil tage seks til otte gange længere tid.
Regler fra IMO
– Efter typegodkendelsen skal der udarbejdes et regelværk for anvendelse af flydende brint i skibsfarten i IMO-regi. Den proces kan godt vare frem til udgangen af årtiet, men den er reelt ikke anderledes end det forløb batterier lige nu er i og som LNG har været i, i det forudgående årti, forklarer Kristina Fløche Juelsgaard.
Mange af erfaringerne fra netop LNG (Liquefied Natural Gas), som i dag er et velkendt brændstof i skibsfarten, og som reguleres af IMO i den såkaldte IGC-kode, ville kunne anvendes i et regelværk omkring brint. Indtil da skal de enkelte projekter vurderes ud fra en konkret risikoanalyse.
LH2 Vessel
- LH2 Vessel-projektet, som Ballard Power Systems Europe koordinerer fra basen hos Hydrogen Valley, udvikler et skaleret, maritimt brændselscelle-system til kryogent flydende brint brændstof. Brændselscellemodulet vil være baseret på den nyeste brændselscelle teknologi, og det vil blive godkendt af DNV GL.
- Derudover vil projektet fokusere på løsninger til lagring af flydende brint, bunkerprocedurer, tilgængelighed af brændstof og sikkerhedsstrategier. Projektet vil også udnytte de enkelte partneres erfaringer med brint i gas- og komprimeret form og lighederne med de LNG-baserede teknologier vil også blive udnyttet.
- Partnerne i LH2 Vessel er ud over MAN Cryo også OMT, Aalborg Universitet, Dansk Gasteknisk Center og Fyns Maritime Klynge. Ballard er aktuelt også med i en række andre maritime projekter omkring brug af brændselscelle og brint som brændstof. Bl.a. i verdens første brintdrevne færge, der indsættes i Norge næste år.
BREAKING