23948sdkhjf

Uden vidner bliver hærværksmænd svære at finde

I sidste uge kunne SK Forsyning konstatere at ukendte hærværksmænd i løbet af natten til torsdag havde smadret 21 solpaneler i selskabets solvarmeanlæg i Halskov.

Det ser nu ud til, at hærværksmændene forbliver ukendte.

Det er i hvert tilfælde ikke lykkedes politiet at finde frem til dem.

- Hvis der ikke er vidner – og det ser det ikke ud til – så bliver det vanskeligt, desværre, skriver Malene Sadowski fra SK Forsyning i en mail.

Det betyder også, at SK Forsyning ikke har noget sted at sende regningen på 21 nye solpaneler hen. En regning, der vurderes at ligge i omegnen af 400.000 kroner.

SK Forsyning har siden hærværket arbejdet på at få styr på anlægget.

De nye solpaneler er bestilt, men hvornår de sættes op, og hvornår anlægget igen kan producere for fuld styrke, vides ikke.

Det er Aalborg CSP, der har leveret det 8.000 kW store solvarmeanlæg med et belysningsareal på 11.733 kvadratmeter bestående af 63 rækker plane termiske solfangere fra GREENoneTEC med op til 38 solfangere pr. række.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078