23948sdkhjf

Droner skal levere reservedele direkte til vindmøllen

Droneteknologien har på kort tid etableret sig som en gamechanger med potentiale til at revolutionere snart sagt alle brancher.

Mulighederne ved at bruge droner er mange, og på tværs af industrier skæver man til dronerne, når den næste effektive og smarte løsning skal findes.

Vindindustrien er ingen undtagelse, og i et CRIF-projekt fra Energy Innovation Cluster vil man bruge droner til at levere reservedele og redskaber til teknikerne på havvindmøller.

Siemens Gamesa er problemejer i CRIF-projektet, og Chief Engineer Lars Holm Nielsen er ikke i tvivl om dronernes muligheder.

- Vi kan absolut se potentialet, og derfor skubber vi gerne på og engagerer os i den udvikling, siger han i en pressemeddelelse fra Energy Innovation Cluster. 

Dronerne bliver vigtige
Siemens Gamesa har tidligere undersøgt mulighederne i at anvende droner i en havmøllepark. Projektet viste, at der er en business case i både den korte og den lange flyvetur med drone; særligt på droneleverance fra skib til havmølle og fra land til havmølle.

- For to år siden kunne vi ikke forestille os, at det ville være relevant at spørge teknikerne, om de ville have kunnet løse opgaven hurtigere, hvis de kunne få en drone til at flyve reservedelen hen til dem, siger Lars Holm Nielsen:

- Så vi har ikke data, der understøtter business casen af den simple grund, at teknikken er så ny, at datagrundlaget ikke er til stede. Men møllerne bliver større, afstanden til land bliver længere, og dronerne bliver bedre. Der er ingen tvivl om, at dronerne får en rolle at spille, siger han.

Udfordrer dronernes grænser
Anders la Cour-Harbo, lektor på Aalborg Universitet og partner i CRIF-projektet, fokuserer på de lange droneflyvninger fra land til havmølleparken 150 kilometer ude på vandet – og gerne med 25 kg gods ombord. Både afstand og cargovægt presser de nuværende droners ydeevne.

- Vi har glimrende droner, når vi flyver indenfor dronepilotens synsvidde med lav vægt og i godt vejr, siger Anders la Cour-Harbo:

- Opgaven er bare en anden, når en drone skal fragte 25 kg gods 150-200 kilometer ud i Nordsøen blæst og regn og sætte pakken af på en havmølle… uden at vi kan se noget. Vi udfordrer alt det, droner kan i dag, siger han.

Løsning er på vej
Udfordringer fører ofte til løsninger, og Aalborg Universitet er allerede nu ganske tæt på at kunne sende en 90 kg tung helikopterdrone på en lang flyvetur med en betydelig godsmængde.

- Inden årets udgang vil vi demonstrere, at vi kan flyve uden for synsvidde og aflevere 25 kg gods på en mølle, fastslår Anders la Cour-Harbo:

- Derefter venter et betydeligt udviklingsarbejde og en stribe andre udfordringer – eksempelvis sikkerhedsaspektet relateret til at sende tunge fragtdroner på vingerne. Men jeg forventer, at det er teknologisk muligt i 2022, siger han.

For den kortere flyvetur med mindre godsmængde er tidshorisonten kortere.

- Vi skal ‘bare’ flyve fra Service Operations Vessel til mølle, og det lyder jo simpelt – men også her er der udfordringer, siger Kristian Skaarup, CEO i Lorenz Technology, som fokuserer på pakkeleverancer fra SOV til havmølle over afstande på nogle få kilometer:

- Ambitionen er, at dronen automatisk kan lette fra et skib; selv vælger anflyvning og positionering til nacellen og sætter en afleveringsmekanisme i gang, inden den selv vender retur, siger han.

Automatisering fra 2021
Lorenz Technology håber at være klar med semiautomatiske flyvninger i 2020 og test af den fuldt automatiserede flyvning i 2021. Når det er i drift, har løsningen potentiale til at udnytte de specialdesignede SOV’er endnu bedre i driften af parken.

- Et SOV har stor lagerkapacitet, men man skal stadig bruge tid på at lægge til møllen og flytte reservedelen op i møllen. Om det er en skruetrækker eller madpakke, man mangler, så tager det tid at navigere på plads. Det er oplagt, at droner vil kunne løfte noget af den opgave, siger Lars Holm Nielsen.

Om projektet

Problemejere: 
Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
Ørsted Wind Power A/S
Esvagt A/S

Problemløsere

Aalborg Universitet – Drone Research Lab (Testflyvning med stor drone (Dragonfly T50). VLOS og EVLOS).

Aalborg Universitet – Risk Center (Risiko- og sikkerhedsanalyseanalyse af droneflyvning)

European Merchandise Group – (Udvikling og produktion af transporttaske større emner (25 kg.) og mindre emner (5-10 kg.))

Lorenz Technology (Udvikling af koncept for pakketransport af emner fra serviceskib til nacelle)

Rotorcam (Udvikling af transportsystemet mellem tasken og drone med udløsermekanisme)

Facilitator
Energy Innovation Cluster

Finansiering

Projektet har en økonomisk ramme på 4,3 mio. kroner og er støttet af EU’s Regionalfond.

Kilde. Energy Innovations Cluster

Kilde: Kilde: Energy Innovation Cluster

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.071