23948sdkhjf

Renseanlæg kan ikke klare mosten: Rekord meget spildevand ledes ud ved badestrand

Din Forsynings renseanlæg Renseanlæg Vest kan ikke håndtere de store mængder regnvand, der særligt i efteråret er skyllet ned over Esbjerg og forstaden Sædding.

I september faldt der 177 mm, i oktober 220 mm og i november 146 mm regn.

Det har betydet, at renseanlægget hele 56 gange i år – 30 gange i de seneste tre måneder - har været nødsaget til at lukke delvist renset spildevand ud i Fovrfeld bæk, der har sit udløb nær Sædding Badestrand ikke langt fra skulpturen kendt som 'De fire hvide mænd'.

Udledningen af spildevandet har betydet at det røde flag på Sædding Bradestrand har været hejst 24 gange i år. 

Det skriver TV Syd

Esbjerg Kommune erkender problemet, som har været kendt i efterhånden et par år.

En løsning på problemet kan dog blive en dyr en af slagsen. Forhenværende chef for spildevandsanlægget under Din Forsyning Claus Nielsen har tidligere fortalt, at det vil koste rundt regnet 500 millioner at blive problemerne kvit.

Der arbejdes dog med udfordringerne, og der er allerede sat gang i en række aktiviteter, der vil blive færdiggjort i 2020. Ligesom der er en række projekter, som er planlagt til at gå i gang til næste år.  

Det samlede budget for de igangsatte og planlagte projekter i Masterplanen er mere end 40 mio. kr.

- Set i lyset af en halv milliard kroner er 40 millioner kroner selvfølgelig ikke så mange penge, men vi tager opgaven alvorligt og forsøger på alle måder at effektivisere processerne for at lede så lidt ud som muligt, siger formand for Plan- og miljøudvalget i Esbjerg kommune, Karen Sandrini fra Socialdemokratiet.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126