23948sdkhjf

6000 deltagere: DTU-konference sætter fokus på klima og energi

DTU afholder igen i år DTU High Tech Summit.

Sidste år tiltrak den digitale hightech konference 5.700 besøgende – i år forventes det, at 6000 besøgende lægger vejen forbi.

DTU High Tech Summit finder sted den 30.-31. oktober i Lyngby. Konferencen samler bl.a. industri, forskere og startups inden for teknologi og digitalisering.

I år er fokus på klima, miljø og bæredygtig energi under temaer som kunstig intelligens, Internet of Things og Industri 4.0.

Konferenceprogrammet er på plads og tæller mere end 300 sessions med den digitale transformation set fra et forsknings-, udviklings- eller forretningsmæssigt perspektiv for øje.

Der vil blandt andet være mulighed for at deltage i en session om de nyeste teknologier inden for Power2X til langdistance transport. Partnerne i EnergyLab Nordhavn vil fortælle om de resultater, de er kommet frem til, og de erfaringer, de har gjort sig i løbet af de sidste fire år. Derudover vil der være en del sessions omhandlende digitalisering af smarte energisystemer

Ud over konference-programmet vil der være 75 udstillere på den tilknyttede messe. Blandt udstillerne finder man blandt andre Microsoft, IBM , Hitachi, Siemens og Maersk.

Dertil kommer deltagelse af 100 start-ups, som på de to dage konferencen løber får mulighed for at pitche deres ideer og løsninger.

I videoen kan du se hvad du kan forvente at finde på årets udgave af DTU High Tech Summit.

Videoen er produceret af DTU

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11