Søren Bjerregaard Pedersen fra Hydrogen Valley har begået denne klumme. Foto: Hydrogen Valley

Den nye regering har vakt opsigt med sin ambitiøse målsætning, når det gælder udfasning af CO2. Inden 2030 skal vi i Danmark have reduceret vores udledning med 70 pct. i forhold til 1990. En ny klimalov skal være klar til februar, og den forventes at udstikke retningslinjerne for, hvordan vi skal komme i mål med i hvert fald de 60 pct.. De sidste 10 pct. skal så hentes ind på tiltag og teknologier, som vi endnu har til gode at se konturerne af. Men i lighed med det amerikanske månelandingsprogram i 1960’erne, som regeringen har draget paralleller til, så kan man godt sætte sig nogle ambitiøse mål uden her og nu at kunne identificere alle de virkemidler, der skal tages i brug for at kunne indfri målene.

Men selvfølgelig skal sporene snart lægges ud til den vej, som skal føre til indfrielsen af målene. Og den proces tager fart i de kommende måneder, når forslaget til en klimalov udarbejdes og efterfølges af en klimahandlingsplan. Rammevilkår og afgiftspolitik vil få en afgørende betydning for, hvordan rejsen kommer til at foregå. Herunder i hvor høj grad den vil fremme danske erhvervsinteresser og sikre reduktion af CO2 ved hjælp af teknologier, hvor Danmark har alle esserne på hånden, og som kan føre til øget eksport af dansk viden og produkter.

Det er ingen hemmelighed, at vi Danmark er stærke inden for vindenergi. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at den store udfordring med vindenergi er at lagre den. Inden for de seneste år har vi derfor set en forøget interesse for Power2X som en måde at lagre vindenergien ved – gennem elektrolyse – at omdanne energien fra vindmøller til produkter som brint, methan, methanol, ammoniak og andre grønne brændsler – de såkaldte e-fuels - der kan være med til at gøre transportsektoren grønnere (men også den kemiske industri). Både i Danmark og i udlandet vokser interessen for dette koncept. Men hvorvidt konceptet kan gøres økonomisk bæredygtigt for producenter og forbrugere afhænger i høj grad af rammevilkår og afgiftspolitik. Et eksempel:

Som et led i at nedbringe CO2-udledningen fra transport er der fra EU’s side gennem det såkaldte Renewable Energy Directive II (REDII) stillet krav til medlemslandene om at sikre, at en vis del af drivkraften i transportsektoren skal komme fra vedvarende kilder. Det kan være gennem el-drevne transportmidler eller gennem at iblande grønne brændsler i benzin og diesel og derigennem ”fortynde” de fossile brændsler. Inden 2020 skal procenten udgøre 10 pct., og inden 2030 skal procenten op på 14 pct.. Men hvad tæller med som ”grønt”? I direktivet er hovedsageligt nævnt brændsler baseret på biologiske produkter - det kan være spildprodukter som gylle og madaffald.

I retningslinjerne står, at medlemslandene KAN bruge e-fuels som iblandingsmiddel, og det er her, at det bliver vigtigt at være opmærksom. Danmark har alle muligheder for at gå forrest i forhold til udvikling af Power2X-teknologier og produkter, fordi vi har så meget grøn power i form af sol og vind, og kan få endnu mere på grund af de optimale forhold vi har for offshore vind i Nordsøen. Men det forudsætter, at vi på nationalt niveau udmønter EU-direktivet sådan, at det bliver så simpelt som mulig at producere e-fuels i Danmark.

Det er hovedsageligt på tre områder, at der er handlemulighed for det enkelte land til at implementere forskelligt:

1) Direktivet lægger op til, at forudsætningen for, at e-fuels tæller med som grønne, er, at der er samtidighed mellem produktion af strøm på basis af vedvarende kilder og forbruget af strøm til produktion af e-fuels. Men definitionen af samtidighed er det op til det enkelte land at definere. Det kan i princippet være på timebasis eller på årsbasis eller noget imellem. Her er det vigtigt, at definitionen bliver så fleksibel som muligt, og at man som anlægsejer kompenseres rimeligt, når man bliver nødt til at afbryde produktionen af e-fuels, fordi der er behov for el i nettet.

2) Direktivet kan tolkes sådan, at produktion af e-fuels primært skal ske gennem tilførelse af nye vedvarende energikilder. Men det vil være mest gunstigt for Danmark, hvis man både kan anvende eksisterende og nye vedvarende energikilder til produktion af e-fuels.

3) Direktivet lægger op til, at man som led i produktion af e-fuels ikke må medvirke til overbelastning af el-nettet. Med Power Purchase Agreements (PPA) kan dette imødekommes, og langt mere vedvarende energi vil kunne finansieres.

Skal Danmarks vind-eventyr kunne efterfølges af et Power2X-eventyr, hvilket vi har rigtig gode forudsætninger for, så kræver det, at politikerne og embedsværket udmønter EU-lovgivning og klimalov på en måde, så det bliver attraktivt at investere i elektrolyse og Power2X i Danmark. Ellers kommer den udvikling primært til at foregå i andre lande end Danmark. Politikerne kan således i den kommende tid vælge at gøre det lettere eller sværere for Danmark og dansk erhvervsliv at blive spydspids i en modning af Power2X som vigtigt element i den grønne omstilling.

Artiklen er en del af temaet Klumme.