23948sdkhjf

Professorer: Danmarks afbrænding af træ er løbet løbsk

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Regeringen bør ændre afgiftssystemet, så biomasse ikke længere favoriseres fremfor andre energiformer, mener både Klimarådet og vismændene.

To af landets vægtigste ekspertråd opfordrer regeringen til at fjerne afgiftsfriheden for biomasse. Det forsinker en ægte grøn omstilling, at afbrænding af træ favoriseres fremfor mere grønne energiformer.

Det siger Klimarådet og De Økonomiske Vismænd til Mandag Morgen, hvor en stribe andre eksperter også tager bladet fra munden og kritiserer, at stor del af den el og varme, vi kalder bæredygtig, i dag kommer fra afbrænding af træ og anden biomasse.

Det betyder også, at Danmarks reelle udledning af drivhusgasser er langt højere end vores officielle klimaregnskab viser. Vores forbrug af biomasse fremgår nemlig ikke af det officielle klimaregnskab. Biomassen er ellers ansvarlig for udledningen af 19 millioner ton CO2, ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Et ikke uvæsentligt bidrag i betragtning af, at Danmarks samlede udledning officielt ligger på 48 mio. tons. Vel at mærke uden biomassen.

- I praksis bidrager Danmarks store forbrug af biomasse til at fremskynde den globale opvarmning, siger Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere klimarådsformand, til Mandag Morgen om de store mængder CO2, der ryger ud af skorstenene på Danmarks biomassebaserede kraftvarmeværker.

Vi snyder os selv
Det er da også især energisektorens import af træ til de gamle kul-ovne, der skurrer i eksperternes ører. I 2017 udledte afbrændingen af træ til el og varme 11,5 mio. ton CO2, viser beregninger, som Ea Energianalyse har foretaget for Mandag Morgen. Det er en udledning, der svarer til, at vi fløj samtlige danskere over 24 år til New York og tilbage igen.

Men i det danske klimaregnskab står afbrændingen af biomassen som et stort nul. Regneregler vedtaget af verdenssamfundet i Kyoto i 1997 betyder nemlig, at vi har lov til at regne afbrænding af halm, træ, affald og andre former for biomasse som ’bæredygtigt’, fordi der regnes med genplantning af de træer eller afgrøder, der brændes.

Læs også: Thumbs up til forsyningsselskaberne: I er blevet mere effektive

Men vi snyder både os selv og klimaet, hvis vi ikke ser den ubekvemme sandhed i øjnene: At biomasse udleder CO2, der her og nu forværrer klimaforandringerne. Det siger en række eksperter til ugebrevet Mandag Morgen.

Kritikken formuleres blandt andet af fire tunge professorer indenfor klima-, økonomi- og energiforskning: Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jørgen Eivind Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og de to professorer i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen. De mener, regeringen bør bremse op for brug af biomasse til energi- og varmeproduktion nu.

- Vi er på vildspor i øjeblikket. Det giver ikke mening at lave vedvarende energi ved at importere en hel masse biomasse og brænde det af i det, der tidligere var kulværker, og så lade vores nabolande løse vores problemer for os, som vi delvist gør nu, siger Professor Henrik Lund.

Fra kul til biomasse
Gennem to årtier har danske politikerne skubbet til omstillingen af de gamle kulfyrede værker til biomasse, blandt andet gennem afgiftsfritagelse. En politik, der blev videreført i det seneste energiforlig fra 2018. Det har ført til en voldsom udbygning, så knap halvdelen af landets fjernvarmeselskaber i dag bruger biomasse baseret på træpiller og træflis.

Alene Ørsteds fire værker brændte, ifølge selskabets årlige bæredygtighedsrapport for biomasse, sidste år 2,3 millioner tons træpiller og træflis af – det svarer til 6.000 ton hver eneste dag året rundt. 90 procent importeres fra udlandet.

Danmark er nu femtestørste forbruger af biomasse i hele Europa. Men det er ikke det rigtige, vi bruger biomassen til, lyder det fra professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet. For skal vi endelig brænde træ af, så skal vi reservere denne CO2-udledende nødløsning til f.eks. fly, hvor vi endnu ikke har nogen alternativer.

Læs også: European Energy skal opføre vind- og solpark for Apple

- Der er grundlæggende ikke klimamæssigt plads til at bruge bioenergi til opvarmning. Dels fordi det er en begrænset ressource globalt set. Og dels, fordi den jo faktisk ikke er CO2-neutral, siger også professor Jørgen Eivind Olesen fra Aarhus Universitet.

De to uafhængige rådgivende organer, Klimarådet og Det Økonomiske Råd, anbefaler, at regeringen hurtigst muligt får ændret på afgiftsstrukturen, så afbrænding af biomasse og dermed træ ikke bliver favoriseret frem for f.eks. vindmøller.

”Reguleringsmæssigt har man sagt, at biomasse er CO2-neutralt, uanset hvilken oprindelse den har. Derfor har man fritaget al biomasse for afgifter. Men i dag kan man ikke være sikker på, at biomassen virkelig er bæredygtigt produceret og dermed CO2-neutral,” siger klimarådsmedlem Jette Bredahl Jacobsen.

Derfor mener Klimarådet også, der skal indføres bindende bæredygtighedskriterier i lovgivningen.

Læs også: Danmark sparker gang i sol, vind, biomasse og affaldsforbrænding på Lombok

”Hvis biomassen lever op til kravene, er den afgiftsfritaget. Ellers bør der betales CO2-afgift,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

Problematisk indrettet
De manglende CO2-afgifter på afbrænding af biomasse er ikke det eneste, der skævvrider den grønne omstilling. Også energiafgiften er problematisk indrettet, hvis man virkelig ønsker at fremme de energiformer, der giver bedst mening – for både klimaet og for økonomien.

- Den helt store forskel er, at biomassen er fritaget for energiafgift, hvilket ingen andre energiformer til opvarmningsformål er. El fra for eksempel vind er endda hårdere beskattet end de fossile brændsler frem til 2021. Derfor mener vi, at den reelle diskussion handler om, hvordan man indretter energiafgiften, siger økonomisk vismand Lars Gårn Hansen og uddyber:

- Man kan godt diskutere, om man vil CO2-beskatte med 5 eller 10 kroner per gigajoule. Men der, hvor det virkelig rykker noget på incitamenterne og den grønne omstilling, er i fritagelsen for energiafgiften, der er på mindst 55 kroner per gigajoule. Det er den helt store spiller.

Hvis Danmark skal have reduceret sine udledninger med 70 procent i 2030, så gælder det om at få mest CO2-reduktion for pengene, påpeger den økonomiske vismand. 

- Når man øger ambitionen for den grønne omstilling, så er det afgørende, at de incitamenter, man bruger, også er omkostningseffektive. Det er de ikke i dag, siger Lars Gårn Hansen.

International klimakritik
Den øgede brug af biomasse i energisektoren er genstand for tiltagende international klimakritik.

I sin seneste rapport italesætter FN’s Klimapanel, ICCP, for første gang det problematiske i, at biomasse automatisk anses som bæredygtigt. Klimapanelet sår samtidig tvivl om, at biomassen giver en klimagevinst.

Læs også: Nyt Klimaråd på plads: Se de syv medlemmer her

800 af verdens klimaforskere har tidligere formuleret en fælles protest i Magasinet Nature mod det europæiske Renewable Energy Directive. Her kritiseres det, at EU, for at nå målene for vedvarende energi, behandler træ fældet direkte til biomassebrug som CO2-neutral. ”Den politik skader både skove og klima,” skrev forskerne.

Også miljøorganisationerne herhjemme opfordrer politikerne til at bremse op nu, viser en rundringning foretaget af ugebrevet Mandag Morgen: Seks organisationer - Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove, Noah, WWF og Det Økologiske Råd - mener, at biomassen til el og varme skal udfases, mens foreningen Vedvarende Energi mener, at den blot skal begrænses til et mere bæredygtigt niveau.

Klimaminister Dan Jørgensen ønsker ikke at udtale sig om Danmarks brug af biomasse.

Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (6)
Forsiden lige nu

Rift om vindmølleanparter i Hirtshals

Magasinet Forsyning
Geus leger gemmeleg med den grønne energi

Forskere fra Geus er nu klar med et værktøj, der kan vise hvor i landet, der er lagringspotentiale i den øvre undergrund.

Finansminister varsler flere klimatiltag på finanslov

Vestas-mølle udbrændte i Nordvestjylland

Regeringen vil bruge en ekstra milliard på grøn forskning

Ugens grin: Nye tider - nye titler

Nyhedsbrev

Nye energiprojekter på vej

Online Avis Arkiv

Magasinet Forsyning
Udsættelsen af Vesterhav Syd og Vesterhav Nord ikke andet end et hick-up

Underleverandør skærer ned efter Vestas-fyringer

Magasinet Forsyning
En kommende konge og 407 megawatt havvind

PKAs energifond kaster sig over yderligere 1.500 boliger

4

Klumme:
Debat
Grøn omstilling og fleksibelt forbrug trænger til et kærligt skub

Borgmestre vil have gamle dieselbiler ud af storbyerne

Biogassen rykker ind i kommuneplanen: Silkeborg Kraftvarmeværk kan få ny nabo

1

Magasinet Forsyning
Flydende salt skal bringe Danmark i front på energilagring

Klimaministeriet omkalfatres for at kunne nå ambitiøse klimamål

Som et led i den grønne omstilling omstiller Klimaministeriet nu hele sin organisation

1

PFA dropper syv kulselskaber

Magasinet Forsyning
29 vandselskaber deltog i Vand Grand Prix 2019

Verdens største vingetest-stand bygget i Aalborg

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Magasinet Forsyning
Saltlagring: I Kina vægtes grøn omstilling højere end prisen

Magasinet Forsyning
Saltteknologiens holdeplads: Aalborg, Esbjerg og Odense

Nordjyske biogasanlæg vil udvide med 164.000 ton biomasse

5

Kritik: Facebook-datacenter bliver 100 procent CO2-neutralt - med norsk vind

Vestas åbner midlertidig fabrik i Viborg

Sønderborg vært for løsningsorienteret klimakonference

Dansk Norsea-ledelse får øget ansvar

Ugens grin: Strømafbrydelser

Vestas trækker tilbud på Suzlon

14

Regeringen giver blå blok klima-ultimatum

Ørsted bygger vindmøllepark i Nebraska

Energibranchen ønsker regulering af biomasse

Finsk ordre til Vestas

Hess udnævner ny direktør i Danmark

Energistyrelsen overtager tilsyn med beredskab i el- og gassektoren

Sådan gør Forsyningstilsynet ved lov-overtrædelse

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Velkommen til vores nye lærling i El-afdelingen, Rodi Bulduk.

Velkommen til vores nye showroom i Løgstør

Sådan mindsker du dit energiforbrug og forbrug af varmt vand med GP isoleringskapper til fordelerrør

Dansk Procesventilation har færdiggjort punkt- og støvsugning fra posepakkemaskine hos Wewers Mørtel

Er du træt af at bruge for meget tid på trælse certifikatsystemer?

Besøg Nomo Transmissioner på HI messen

Skandinaviens bedste løsninger til industrien kan opleves på hi-messen

Lær Fibox A/S lidt bedre at kende i denne profil video (eller besøg os på HI messen stand G5774)

Besøg Maskinfarbikken Automa på HI messen stand K8220.10

Kvalitetssikring skaber værdi for virksomheder

Oplev Bürkerts nye messe-setup på hi 2019

Generatorer med høj pålidelighed og performance

3 dage med vidensdeling, netværk og inspiration

Prysmian Group navngiver kommende kabellægningsskib

All you need is KELIN!

Hvordan undgår du strømafbrydelse

Fjederstyrede sikkerhedsventiler i forskellige designs og standarder - fra ProMetal

Ara-el anbefaler Spex enpolet power connector

Værdifuldt tre-parts samarbejde

Kraner til Storstrømsbroen

Generatorer med høj pålidelighed og performance

ARI-Armaturen Køber Högfors

Fremtidens produktion: Løsninger til smart, minimeret montage

Læs Dansk VVS, nr. 8 – 2019

Vandtæt under havniveau

Send til en kollega

0.178