23948sdkhjf

Verdo politianmeldt: Bestyrelse og ledelse ønskes retsforfulgt

- Bestyrelse og ledelse bør retsforfølges.

Sådan lyder i den anmeldelse, som Asger Brorsen og Bo Vestergaard Hansen har indleveret til Østjyllands Politi tidligere på ugen.

Det skriver Randers Amts Avis.

De to anmeldere har over de seneste måneder afdækket en lang række forhold hos Verdo, som de anser som værende ulovlige og strafbare.

- Disse forhold går i al sin enkelthed ud på, at virksomheden i stor stil har overtakseret forbrugerne i strid med hvile-i-selv-princippet gennem Verdos forsyningsmonopolselskaber. Vi mener, at det er bevist, at disse forhold har foregået i Verdo Vand, Verdo Varme, Verdo Produktion. Vi er også overbevist om, at lignende forhold har fundet sted i selskaberne Elnet Hillerød A/S og Elnet Hobro A/S, fremgår det af politianmeldelsen.

De to anmeldere skriver endvidere, at de er overbeviste om, at både ledelse og bestyrelse har været bekendte med den kritiserede og angiveligt ulovlige praksis, hvor de ønsker parterne retsforfulgt.

Med sindsro
Bestyrelsesformand hos Verdo Torben Bonde bekræfter, at der er indsendt en anmeldelse mod energiselskabet. Han oplyser endvidere at selskabet gerne stiller sig til rådighed for yderligere oplysninger.

Der er endvidere sendt en skriftlig orientering til repræsentantskabet, hvor af det fremgår, at Verdo er af den klare opfattelse, at selskabet ikke har gjort noget forkert.

Torben Bonde oplyser dog at den kritiserede praksis med, at ansatte i en afdeling løste opgaver i en anden afdeling uden afregning, er stoppet.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.096