Energinet tester gasnettet: Hvor meget vind og brint er der plads til?
Af De store blanke rør ved Varde i Vestjylland er helt almindelige gasrør som i resten af det danske gasnet, men kigger man på indholdet i det lukkede system mellem de to afkoblede gasstationer i Helle og Agerbæk, så er der en stor forskel.
Mens der i gasnettet flyder naturgas og en stadigt stigende mængde af bionaturgas, så er gassen i de vestjyske rør lige nu blandet med 12 procent brint.
Det skriver Energinet på sin hjemmeside.
Sammen med Dansk Gasteknisk Center og IRD Fuel Cells tester Energinet i projektet 'Brintinjektion i gasnettet', hvor store mængder af brint man kan håndtere i gasnettet.
Forhåbningen er at nå en andel på 15 procent brint, og formålet er at sikre, at gasnettet er klar til at spille en stor rolle i at integrere de forskellige energisystemer og hjælpe med at nå målet om et 100% CO2-neutralt dansk energisystem i 2050.
- Ved at bruge brint som energibærer kan vi bygge bro mellem el- og gassektorerne, og vi kan løse udfordringen med at gemme energien fra for eksempel vindmøller og solceller. Ved hjælp af elektrolyseanlæg kan strømmen laves til brint, og når vi kan håndtere brinten i gasnettet, så har vi også en vidtforgrenet og velfungerende infrastruktur på plads til transport og lagring, siger projektleder Jesper Bruun fra Energinet.
I et energisystem, hvor stadigt større energimængder produceres som vinden blæser og solen skinner, er det en udfordring at opbevare energien fra for eksempel vindmøller i de perioder, hvor produktionen er større end forbruget. Omdannes strømmen til brint i elektrolyseanlæg, giver det langt bedre muligheder for at nyttiggøre eller lagre energien for eksempel via gasnettet. Brinten kan blandes med naturgassen og bruges i industri eller transport eller til at producere el på vindstille dage ved hjælp af gasturbiner.
Lovende resultater
Gasnettet er bygget til naturgas, der ikke indeholder brint, og når Energinet tester tilførslen af brint i et lukket system, så skyldes det blandt andet, at brintmolekylerne er små i forhold til molekylerne i naturgas. Molekylernes størrelse betyder, at der er større risiko for læk og tab af gas med brint end med naturgas. Testanlægget har dog ikke tabt brint, og da anlægget er bygget af komponenter og rør af samme type som resten af gasnettet, så skaber resultaterne optimisme hos projektlederen.
- Vi indledte testene i sommeren 2017 med 2 procent brint, lige nu har vi hævet andelen til 12 procent, og resultaterne er stadig gode. Det er meget opløftende resultater, fordi det giver en indikation af, at vi på sigt kan transportere brint i det danske gassystem uden væsentlige ændringer af selve gasnettet, siger Jesper Bruun.
Jesper Bruun understreger dog, at der vil skulle laves undersøgelser på andre dele af gasnettet, og at det kan blive nødvendigt at modificere dele af for eksempel kompressorer, inden man er klar til at tilføre brint til hele gassystemet.
I august bliver andelen af brint hævet til 15 procent, og i slutningen af 2019 skal hele projektet evalueres.
