23948sdkhjf

Vindmølle-modstandere ramt af hærværk

Natten til tirsdag blev syv skilte og bannere med skriften ’Kæmpemøller, nej tak’ i Haved/Rejsby-området ved Skærbæk i Tønder Kommune ramt af hærværk.

Det skriver TV Syd.

Vattenfall vil rejse 18 møller på 180 meter i området – og det er årsagen til protestskiltene.

En af modstanderne mod møllerne Lotte Täkker mener, at det kun kan være fortalere for møllerne, der står bag hærværket.

Det afviser formanden for Foreningen til fremme af udvikling i Rejsby, Vodder og Brøns sogne (RVB).

- Det tager vi skarpt afstand fra, for det er slet ikke den slags metoder, man skal bruge. Jeg har kigget på vores medlemsliste og kan ikke forestille mig, at nogle af medlemmerne har gjort det her. Det er også mit indtryk, at tilhængere og modstandere af projektet sagtens kan være i stue sammen og taler pænt til hinanden, siger Svend-Ole Gammelgård, tidligere borgmester og formand for RVB.

Han fortæller, at møllerne vil give et afkast på i alt 180 millioner kroner, og at foreningen vil få overskuddet fra én af møllerne, skulle projektet blive til noget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094