23948sdkhjf

Rensning må ikke blive en sovepude

Chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Indtil for ganske nylig et overset og nærmest ukendt nedbrydningsprodukt efter et svampemiddel, der har været brugt i Danmark i perioden 1982 til 2000.

Her blev midlet anvendt ved dyrkning af hvede, kartofler, ærter, løg, porre, solbær, ribs og jordbær på friland samt agurker og prydplanter på friland og i væksthuse.

Svampemidlet er siden erklæret forbudt i Danmark, men nu trækker det altså sine spor i det danske drikkevand.

I april 2019 fandt det lille sjællandske vandværk i Ledøje rester af midlet i sine drikkevandsboringer.

Læs også: Massescreening af pesticider i grundvand sættes i gang efter EU-udbud.

Det har medført, at Miljøstyrelsen har sat midlet på listen over de stoffer, der skal screenes for hos de danske vandværker i 2019.

Det nye stof, som officielt har fået betegnelsen CTA, fordi navnet simpelthen er for langt og svært at sige, er seneste i rækken af nye pesticid-stoffer, der pludselig er dukket op i drikkevandet i løbet af de seneste to år.

Hos Dansk Vandværker er direktør Susan Münster selvfølgelig ærgerlig over fundet og over, at man stadig i dag skal håndtere fortidens synder. Men hun holder fast i, at man ikke bare skal begynde at rense al drikkevand fuldstændig hovedløst.

Det sagde hun for et år siden – Det siger hun også i dag.

Læs også: European Energy frygter ikke at voldgift vil stoppe kystnær havmøllepark

- Sådan set er vores holdning stadig, at man så vidt muligt ikke skal rense vandet. Man skal gøre det, der er nødvendigt. Der skal ikke renses der, hvor der ikke er problemer, siger Susan Münster.

At skyde med spredehagl
Det er ikke fordi Susan Münster ikke vil have rent drikkevand. For det vil hun. At udstede påbud om en generel rensning af al drikkevand kan bare være som at skyde med spredehagl og ikke ramme alligevel.

- Der er ikke én rensemetode, der løser alle problemer. Vi bliver nødt til at have en differentieret tilgang til det og se på, hvad den konkrete problemstilling på det konkrete værk er. Der er mange forskellige løsninger. Man kan rense sig ud af det, ændre pumpestrategi, etablere nødforbindelser eller helt lukke vandværket. Men det varierer fra værk til værk fra forurening til forurening, hvad der virker, og hvor der skal sættes ind og med hvad, siger Susan Münster.

Her og nu – og på sigt
Siden fundet sidst i april er udvidet vandbehandling kommet på manges læber. Udvidet vandbehandling er, når man hægter en anden form for vandbehandling på den grundlæggende vandbehandling, som allerede foregår på landets mange vandværker.

Læs også: I Ledøje henter de ikke længere vand på torvet

Udvidet vandbehandling kan eksempelvis være rensning ved hjælp af et kulfilter. Men også her gælder det om at træde varsomt.

- Vi må ikke bare gå blindt med på udvidet vandbehandling. Vi ender bare med at blive dovne og holde op med at beskytte vores grundvand, siger Susan Münster.

Det er bare én af grundene til, at hun fraråder at udvidet vandbehandling hægtes på alle vandværker. For også her vil det være forskelligt, hvad de forskellige værker har brug for. Altså er vi tilbage ved spredehaglene.

Når det så er sagt, så er hun helt klar over at udvidet vandbehandling er kommet for at blive.

- Når man opdager en forurening, går man jo ikke bare ud og laver en boring et andet sted. Der er jo ingen garanti for at vandet er bedre der. Vi kommer til at se flere behandlingsløsninger for at håndtere nu-og-her-forureningerne, siger hun.

Ingen sovepude
Modviljen mod at rense her og der og alle vegne handler for Susan Münster om fremtiden.

- Vi skal se på, hvad det for en drikkevandsforsyning, vi vil have om tyve år. Hvad giver vi videre til næste generation. Rensning må ikke blive en sovepude, slutter hun.

Om Chlorothalonil-amidsulfonsyre

Chlorothalonil-amidsulfonsyre vurderes at være potentielt sundhedsskadeligt for mennesker, hvis det indtages med drikkevandet.

Miljøstyrelsen har derfor 23. april 2019 meddelt, at det fremover bliver obligatorisk at kontrollere for stoffet som led i den regelmæssige kontrol.

Miljøstyrelsen har udsendt en revideret drikkevandsbekendtgørelse hvoraf det fremgår, at drikkevandet skal analyseres for chlorothalonil-amidsulfonsyre ved både afgang vandværk og ved boringer.

Fristen for begge kontroller bliver 1. november 2019.

Hvis der konstateres fund af chlorothalonil-amidsulfonsyre ved de enkelte boringer eller afgang vandværk, skal vandværket straks kontakte kommunen, der kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der beslutter, hvilke foranstaltninger, der skal træffes.

Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge, i hvilket omfang stoffet kan fjernes fra drikkevand. De foreløbige resultater tyder på, at rensning med aktivt kulfilter kan tilbageholde stoffet.

Kilde: Miljøstyrelsen

Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Dansker i spidsen for kæmpe vindmølle-underleverandør

Kriegers Flak
Opstillingsmønster og mølletype nødvendiggør VVM-tillæg på Kriegers Flak

10 MW varmepumpe første trædesten for Energi Viborg Kraftvarme

Fabrikslukninger præger Aluwind-regnskab

De eldrevne havnebusser i Københavns Havn bliver forsinkede

Nyhedsbrev

Hollandsk serviceordre til NKT

Online Avis Arkiv

Verdos biomasse opnår PEFC-certificering

Energistyrelsen efterlyser indspark til kystnær havvind ved Saltholm

Envotherm vinder engelsk millionordre

Taiwansk ordre til Vestas

Ugens grin: Gemmeleg

Lokale griber til lommerne: Skyder én million kroner i solcellepark

Officielt: Siemens Gamesa køber dele af Senvion

Energifond vil målrette milliard til almene renoveringer

For at fremme energirenoveringer i den almene boligsektor vil PKA’s energifond Sustain Solutions øremærke minimum 1 mia. kr. til projekter

Efter first-fire i maj: Kjellerup kører testkørsel

Nye energiprojekter på vej

1

Energien i elbiler skal udnyttes bedre

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

1

Video & Billedserier
Vattenfalls solcellebil i flammer under verdensmesterskab

Store sydamerikanske ordrer til Siemens Gamesa

4

Elkedelproducent runder de 750 MW: Hjemmemarkedet har fået en plads

Efter succesfuld test med ozon: Går efter de små hospitalsanlæg

Rapport: Indikationer på snyd hos store elnetselskaber

Nipper: Der skal flere kvinder til - men ikke nødvendigvis på topposter

1

Computermodeller viser fordel ved ny vindmølletype

Fire gange 150 meter vind på vej til Hirtshals

1

Siemens Gamesa lander egyptisk ordre

Østjysk vindmølle smadret i kraftig blæst

Vietnam kigger på dansk havvind

Fangel Bioenergi vandt over Odense Kommune

2

Selskab vil opføre tre store havvindmølleparker

Dansk klimamål bygger på usikre tal og lobbyarbejde

Danskere etablerer vindklynge i Taiwan

1

Danmark sender millioner efter grønne løsninger i verdens byer

Prisvinder vil bygge 200 batterianlæg om året

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Hvordan arbejder vi bedst med ecodesign og energimærkning?

Seminar: Sæt turbo på trætte fiberkabler

Ny svingkran? Se hvad vores kunder siger...

FDA godkendte hybrid flangelejer

Heavy-Lift HMPE Sling

Beskyttelse af sikkerhedsgrunde

Bliv udstiller på EL & TEKNIK 2020

De største save i Danmark

Oplev de nyeste bæredygtige løsninger til byggeriet

Kæmpe kampagne på løfteborde

Opnå væsentlige besparelser på energiforbruget

kykkelikyyy… Sagde dine tappeHANER aldrig

Sikkerhedsventiler til tryksikring - fra ProMetal

Overvågning og styring af forsyningslinien

DIS Group køber mpeople

Scanning i Værløse med Topcon GLS-2000 Laser Skanner

NYHED - LSM100 slangepumpe med rustfrit pumpehus

Selvregulerende varmekabel fra Nordic Pipe ApS

ODU Denmark i stort gazellespring

Anders Lendager: Ingen bæredygtighed uden fælleskaber

Magneter - hvorfor kan de gøre en stor forskel for jer?

Når du har brug for KROGE, OPHÆNG og STATIVER, er vi klar!

HUSK: vores kundetilfredshedsanalyse - vind en Bruder® bil

Den driftsansvarliges pligter og opgaver

Nomo har lanceret “KIZEI”

Send til en kollega

0.185