23948sdkhjf

Grovvare-selskab vil også sælge strøm

Grovvareselskabet Vestjyllands Andel har indgået et samarbejde med Jysk Energi i Holstebro.

Selskabet ønsker nemlig at udvide sin forretning med levering af energi til landbruget med salg af elektricitet, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Vi har gennem længere tid haft et ønske om at blive totalleverandør af energi til landbruget, ikke mindst på grund af den tiltagende efterspørgsel på vedvarende energi, som vi oplever både i branchen og i samfundet generelt, siger direktør Steen Bitsch, Vestjyllands Andel.

Han siger, at det derfor er nærliggende for grovvareselskabet at indgå i et samarbejde med Jysk Energi

Det nye samarbejde er allerede kommet godt i vej. Flere medlemmer har ud over el købt klimacertifikater, energirapporter og el-eftersynsrapporter. Derfor har Vestjyllands Andel en forventning om at en lang række af danske landmænd i løbet af 2019 vil vælge Vestjyllands Andel som totalleverandør af energi.

Vestjyllands Andel har indtil nu blandt andet leveret traktordiesel, fyringsolie og træpiller til de danske landmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078