Ørsted nærmer sig 99 pct. grøn energiproduktion
I 2025 vil Ørsted næsten udelukkende producere grøn energi, og i 2030 vil selskabet forsyne mere end 50 millioner mennesker med grøn energi.
- Klimaforandringerne er en af vor tids største udfordringer. En verden, der udelukkende kører på grøn energi i stedet for fossile brændsler, er ikke kun en nødvendighed for at undgå varige forandringer på vores planet; det er rent faktisk også en mulighed, siger Henrik Poulsen, administrerende direktør, Ørsted og tilføjer:
- I dag er grøn energi det mest økonomiske alternativ, da levetidsomkostningerne for vedvarende energiproduktion er lavere end for nybyggede kul-, gas- og atomkraftværker. Havvind vil blive ved med at udkonkurrere fossile brændsler i hele verden.
Ørsted stopper med at bruge kul i 2023, og selskabets energiproduktion vil være stort set CO2-fri i 2025. Selskabet forventer at 99 pct. af energiproduktion i 2025 vil være baseret på grønne energikilder.