23948sdkhjf

Viborg Fjernvarme betaler varmepenge tilbage

Forbrugere hos Viborg Fjernvarme har klaget over, at selskabet var for sent ude med varslingen om prisstigninger på varmen – i hvert tilfælde, hvis man ville opkræve første rate 10. januar.

Forbrugerne mener, at de først blev varslet kort før jul, mens Viborg Fjernvarme holder sig til 23. november som dato for varslingen. Uagtet om det er den ene eller den anden dato, der står til troende, er 10. januar 2019 for tidligt at opkræve første rate med prisstigningen, da en varsling skal ligge tre måneder før første rate opkræves.

Forsyningstilsynet har givet forbrugerne ret i, at de tre måneders tid efter varslingen ikke er overholdt. Til gengæld godkendes den 23. november 2018 som dato for varslingen.

En del forbrugere har dog pr. 10. januar 2018 betalt første rate. De penge betaler Viborg Fjernvarme nu tilbage.

- Viborg Fjernvarme igangsætter på baggrund af svar fra Forsyningstilsynet tilbagebetaling af det for meget opkrævede beløb i acontorate 1. Det vil ske som en selvstændig tilbageførsel og beløbet forventes overført til forbrugernes konto den 1. februar 2019, skriver Viborg Fjernvarme på sin hjemmeside.

Viborg Fjernvarme har nu udarbejdet et nyt takstblad for accontorate 2 til 6.

Svar fra Forsyningstilsynet sendt til Viborg Fjernvarme 15. januar 2019

- Det er Forsyningstilsynets umiddelbare vurdering, at Viborg Fjernvarme har varslet sine varmeforbrugere om prisstigningen gældende fra den 1. januar 2019, den 23. november 2018.

På baggrund af den manglende overholdelse af varslingsfristerne på 3 måneder ved væsentlige prisændringer, kan Viborg Fjernvarme først opkræve prisstigningerne fra og med den 23. februar 2019.

Det er Forsyningstilsynets umiddelbare vurdering, at Viborg Fjernvarme ikke kan opkræve prisstigningerne fra 1. januar 2019, og at de allerede opkrævede prisstigninger skal modregnes/tilbageføres til varmeforbrugerne fx ifm. 2. aconto rate. Prisen pr. 1. januar 2019 er gældende efter ”Revideret takstblad II, 2. halvår 2018”.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078