23948sdkhjf

Nyt spildevandscenter skal ligge på kunstig ø

Der skal etableres ni nye kunstige øer ved Avedøre Holme. En af de ni planlagte øer i projektet Holmene er Green Tech Island. Den skal være med til at gøre hovedstaden til en af verdens grønneste.

- Her kan det, som vi gerne vil af med, laves om til grøn energi og ressourcer, som vi har brug for. Det er her, spildevandet fra hovedstadens beboere og virksomheder fremover kan omdannes til rent vand. Det er her, slam og bioaffald kan laves til bæredygtig biogas. Det er her, vi kan lagre grøn overskudsstrøm fra vindmøller til vindstille dage. Og det er her, nye teknologier kan afprøves og katapultere Danmark frem i verdenseliten, når det kommer til klog energiudnyttelse og -produktion, skriver Hvidovre Kommune i visionen for Holmene.

Nu fortæller Hvidovres borgmester til SN.dk at et nyt spildevandscenter meget vel kan være på vej på Green Tech Island.

- Muligheden for at kunne opføre et nyt spildevandscenter er taget med i visionen, for at indtænke en grøn dagsorden fra start. Så må man overveje, om det er noget, der skal realiseres, men muligheden er der, siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg.

Det nuværende Avedøre Renseanlæg er fra 1980’erne, og der skal derfor snart overvejes, om der skal renoveres eller bygges nyt.

Et nyt anlæg på den ene af de ni kunstige øer vil i givet fald skulle afløse renseanlægget på Avedøre Holme, skriver avisen.

Videoen er produceret af Hvidovre Kommune

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078