23948sdkhjf

Halvdelen af Norges nye biler ventes i år at være elbiler

I 2019 vil over halvdelen af alle solgte nye biler i Norge være rene elbiler. Det siger forbrugerorganisationen Norsk Elbilforening.

Samme forventning har bilforhandlere rundt om i landet.

Det giver Norge en enestående placering i Europa. Ingen andre europæiske lande har med så stor fart fået indfaset elbiler i bilparken.

Helt i bund ligger Danmark, hvor salget af nye elbiler var under 1600 i 2018.

- Det er første gang, vi kommer til at passere 50 procents markedsandel for nye elbiler. Det er ny rekord, siger kommunikationschef Petter Haugneland i Norsk Elbilforening til NRK.

- I 2018 passerede vi 30 procent. Hvis halvdelen af alle nye biler, som sælges i 2019, er nuludslipsbiler, er det helt utroligt, siger han.

Men mange bilforhandlere siger, at de kan få svært ved at følge med efterspørgslen.

- Problemet er, at fabrikkerne ikke kan klare at producere nok for enkelte mærker, og det er usikkert, hvor meget der skal produceres, siger Morten Sogn, markedschef i Gumpens Auto Vest i Kristiansand.

Han siger, at i hans virksomhed planlægger man at sælge 24.000 biler i år. Heraf vil 14.000 være rene elbiler.

Sogn fortæller, at der lige nu er 35.000 kunder i Norge, som har bestilt og venter på deres nye elbil.

- Nogen må vente længe, siger han.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109