23948sdkhjf

Nyt værktøj til billigere fjernvarme er testet i Hvide Sande

Engang for ikke så mange år siden var fjernvarme en simpel ting. Behov for varmt vand? Tænd kedlerne!

Dengang brugte kedlerne fossile brændstoffer, men moderne varmesystemer bruger ikke kun olie og kul, men en række forskellige teknologier, der også kan bruge naturgas, biomasse, elektricitet og solenergi.

Denne fleksibilitet giver økonomiske fordele, da valg af den rigtige varmeteknologi på det rigtige tidspunkt kan spare eller endda tjene fjernvarmeproducenten og kunderne masser af penge. Hvis elpriserne er høje, kan kombinerede kraftvarmesystemer opvarme vandet og opbevare det til senere, mens der produceres elektricitet til videresalg. Er elpriserne lave på grund af overflod af vind, opvarmes vandet ved hjælp af el.

Udfordringen er, at vedvarende energikilder som sol og vind er svingende og uforudsigelige, og at man på elektricitetsmarkederne skal byde ind med køb- og salgsordrer dagen før.

Forudsiger vejrudsigten stærke vinde, opmuntrer det fjernvarmeproducenter til at forvente lave elpriser og placere store bud på elektricitet på elektricitetsmarkederne. Hvilket kan være bekosteligt, hvis vinden dør ud, hvorefter elpriserne stiger. Derfor vælger de fleste fjernvarmeproducenter at gå med livrem og seler for at minimere risikoen for tab og undgå dyrere opvarmning. De binder sig hellere til en fast, men højere elpris i stedet for at afvente og se, om vinden virkelig blæser og kan give lavere elpriser på spotmarkedet.

Udvikler beslutningsværktøj
Forskere på DTU Compute udvikler på et smart beslutningsværktøj til fjernvarmeproducenterne, som giver dem større fleksibilitet til afvente vejrsituationen, før de handler på elmarkedet. Det giver mulighed for at planlægge, hvilken type teknologi de skal bruge til opvarmning i alle givne scenarier. Uanset vindforhold.

- Forkerte beslutninger er dyre, så vi udvikler et smart beslutningsværktøj, der gør det muligt for operatører på fjernvarmeværkerne at have større fleksibilitet til at planlægge fremad. I stedet for at være konservative og lægge sig fast på en ofte dyr elpris dagen før, kan de fremover afvente vejrsituationen på selve dagen og se, om de bør købe eller måske endda sælge el, før de byder ind på elmarkedet , forklarer PostDoc Daniela Guericke og Ph.d.-studerende Ignacio Blanco, DTU Compute.

Læs også: Verdens største puslespil: Nu skal fusionsreaktoren Iter samles

Deres demonstrationsprojekt 'Operational planning and bidding for district heating systems' er del af DTU-projektet Cities, der har til formål at øge lagringsevnen og fleksibiliteten i det danske energisystem. Og det gør de ved at lave avancerede computermodeller, der baseret på maskinlæring laver simulationer af alle de forskellige aspekter af energimarkedet og vejrforhold. Det intelligente styreværktøj kan derefter bruges til at forudse, hvordan forskellige typer vejr påvirker energimarkedet og dermed elpriserne.

- Vi bruger et to-trins stokastisk program med scenarier for usikkerhederne som elpriserne og produktionen af vedvarende energi. Det kan fortælle operatørerne, hvordan de skal reagere, hvis vind- og vejrforholdene forandres og/eller markedspriserne ændres, siger Daniela Guericke og tilføjer:

- Det gør det nu muligt for fjernvarme leverandører at optimere deres fleksibilitet og reducere omkostningerne.

Testet i Hvide Sande
DTU har skabt det intelligente beslutningsværktøj i samarbejde med software- og konsulentfirmaet EMD International og testet det ved computersimuleringer baseret på 2017-data fra fjernvarmeleverandøren i Hvide Sande.

De første resultater er rigtig gode.

- Tidligere var det nok bare at tænde for kedlerne, når det var nødvendigt, men de nuværende systemer er nu så komplicerede med så mange valg, at fjernvarmeleverandørerne har brug for smarte it-løsninger til at bestemme, hvilken teknologi de skal bruge. Dette værktøj introducerer fleksibilitet til varmeproduktionen. Det næste skridt er, at vi udvikler det intelligente beslutningsværktøj yderligere, så det kan bruges af andre fjernvarmeleverandører, siger Ignacio Blanco, DTU Compute.

Kilde: DTU Compute/Cities

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.125