Vil undgå hamstring: Store dele af dansk farvand forbeholdt havvind
Enhver, der har stået i blæsten på den jyske vestkyst, ved, at Danmark ofte har rigtig godt vindmøllevejr. De danske vindressourcer er faktisk så gode, at der tegner sig linjerne til et nordsøeventyr, der kan være med til at finansiere vores skoler, sygehuse og politi – præcis som Nordsøolien har gjort i mere end 40 år.
Private aktører ser også potentialet i Nordsøen, og tidligere på året har Energistyrelsen oplevet interesse for at lave forundersøgelser til meget store havvindmølleprojekter.
En sådan privat reservation vil kraftigt reducere mulighederne for at lave statslige udbud i fremtiden.
Derfor har energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), i dag valgt at reservere store dele af de danske farvande til statslige udbud af havvind.
- Vindressourcerne i Danmark tilhører alle danskere, og derfor skal de komme alle danskere til gode. Et samlet Folketing blev med energiaftalen enige om at analysere potentialet i udbygningen af havvind, og inden vi forærer nogle af verdens bedste vindressourcer væk, vil jeg sikre mig, at vi har overblik over, hvordan vores alle sammens ressourcer kommer fællesskabet til gode – præcis som vi har set med Nordsøolien, der har bidraget med over 400 mia. kr. til den danske statskasse, siger Lars. Chr. Lilleholt.
Efter at arealreservationen er blevet offentliggjort, kan der ikke længere indgives ansøgninger efter åben dør-ordningen i de omfattede områder.
Stor regning for netudbygning
Den interesse for danske havarealer, som Energistyrelsen har oplevet, indikerer, at omstændighederne omkring den såkaldte åben dør-ordning for udbygning med havvind er ved at ændre sig. Siden åben-dør-ordningen blev etableret, er priserne på havvind faldet markant, og regeringen forventer, at det snart vil være muligt at opføre havvind uden støtte.
Hvis der sker en hamstring af havarealer, og private aktører begynder at udbygge med havvind i en hidtil uset skala, kræver det, at hele vores energisystem kan følge med. Det vil blandt andet kræve en styrkelse af elnettet inde på land. En styrkelse af elnettet, der potentielt kan løbe op i milliarder.
- Den regning er der kun forbrugerne til at betale, og sådanne regninger er jeg glad for ikke at udskrive, uden at vi har et klart overblik over de kommende års udbygning af havvind, siger Lars Chr. Lilleholt.
