23948sdkhjf

Seas-NVE køber naturgas for 250 millioner

Seas-NVE har indgået aftale med den statsejede virksomhed Nordsøfonden om at aftage en del af den statslige andel af gasproduktionen.

Aftalen mellem Nordsøfonden og Seas-NVE er indgået på markedsvilkår efter en salgsproces med en række bydere på opgaven, og aftalen løber frem til, at gastransporten til Danmark midlertidig indstilles på grund af genopbygning af Tyra-feltet.

- Som andelsselskab lægger vi stor vægt på at bevare så meget af den danske energisektor som muligt på danske hænder og forankre den i den lokale og regionale andelstanke. På den måde bliver både energien, forsyningssikkerheden og den grønne omstilling domineret af danske interesser i stedet for udenlandske selskaber, med fokus på hurtig økonomisk gevinst, siger underdirektør i Seas-NVE henrik Iversen.

Samlet set har aftalen en værdi på cirka 250 millioner kroner og vil kunne dække privatforbruget af gas i omkring 100.000 husstande i et år.

- Den indkøbte gas dækker ca. 15 pct. af den gas, vi sælger til vores eksisterende detail og engroskunder. Det betyder at vi fortsat skal købe ekstra gas på markedet. Andre oplysninger om priser og beløb end nævnt i meddelelsen er fortrolige, oplyser Seas-NVE i en mail til Energy Supply.

Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2018

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078