23948sdkhjf

Forsyningselskaberne gør det, de er sat i verden for

Høj forsyningssikkerhed og lavere omkostninger fylder hos forsyningsselskaberne, viser ny rapport

Det absolut vigtigste strategiske indsatsområde for den danske forsyningssektor, er at levere en høj forsyningssikkerhed. Dernæst kommer at reducere omkostninger, så kunderne betaler mindst muligt for deres forsyning.

Det viser en helt frisk undersøgelse, som analyseselskaberne EY og PLUSS har foretaget.

Undersøgelsen viser blandt andet at:
  • 84 pct. mener, at høj forsyningssikkerhed og sikker drift er blandt de tre vigtigste indsatsområder.
  • 34 pct. mener at reducere omkostninger er blandt de tre vigtigste indsatsområder.
  • 99 pct. mener IKKE, det at levere et overskud er blandt de tre vigtigste indsatsområder.
  • 87 pct. mener, at investering i ny teknologi i høj eller nogen grad skal bidrage til effektiviseringer indenfor de kommende 5 år.
  • 88 pct. mener, at effektivisering er et vigtigt indsatsområde

Gør det, de skal
Undersøgelsen vækker glæde hos fjernvarmeselskabernes brancheforening, der netop har fokuseret på at få sikret, at de politiske rammer giver forsyningsselskaberne mulighed for at fokuseres på deres kerneforretning.

- De danske forsyningsselskaber gør det, de skal, nemlig at levere vand, varme og affaldshåndtering, samtidig med at de bruger kalorier på at reducere priserne for deres kunder. Det er det, de er sat i verden for og det gør de rigtig godt, lyder det fra Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der deltager ved offentliggørelsen af den nye undersøgelse hos EY i København i dag.

- I varmesektoren har selskaberne de seneste tre år reduceret prisen på fjernvarme med 12,9 procent og fastholdt en høj forsyningssikkerhed, lyder det fra Kim Mortensen.

Regulering hindrer grøn omstilling
Ifølge undersøgelsen oplever forsyningsselskaberne de politiske og regulatoriske rammer som hæmmende for deres indsats med at levere grøn omstilling og foretage miljørigtige investeringer.

- På trods af, at fjernvarmesektoren går forrest i den grønne omstilling, hvor andelen af vedvarende energi udgør langt størstedelen af energiproduktionen, så er der ude i de forbrugerejede og kommunalt ejede bestyrelser langt større ambitioner. Men de oplever, at de centralt styrede rammer står i vejen, fortæller Kim Mortensen, der fortsætter:

- Derfor bør det være på tide, at de politiske beslutningstagere tager et kritisk blik på de mange regler og rammer, der begrænser sektoren. Den omsiggribende detailstyring af, hvilke brændsler de enkelte værker skal basere deres energiproduktion på, sammen med alt for usikre rammebetingelser gør livet svært for de mange selskaber. I stedet bør politikerne stole på, at hvis bare det er grønt og vedvarende, så kan de enkelte bestyrelser ude i selskaberne godt selv træffe beslutning om, hvad der er rigtigt for dem, udtaler branchedirektøren.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 7. juni til 5. juli 2018 af EY og PLUSS, der i alt har spurgt 606 beslutningstagere i forsyningsselskaberne indenfor vand, varme og affald.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109