23948sdkhjf

To udfordringer – en løsning

Sådan undgår vi prisstigning på varme

I sommerens løb er der skrevet meget om, hvordan tørken muligvis vil påvirke årets høst af halm. Hvis de 70 fjernvarmeselskaber, der anvender halm som brændsel, ikke kan få den aftalte mængde halm leveret, skal de finde andre brændsler, så fjernvarmekunderne kan holde varmen til vinter. Halmen vil flere steder blive erstattet af naturgas, der er belagt med en høj afgift. Hvilket betyder, at fjernvarmeprisen vil stige.

Tørken har dog ikke indflydelse på, at fjernvarmeprisen vil stige de mange steder, hvor kraftvarmeværker til nytår mister det såkaldte grundbeløb.

Grundbeløbet gives som betaling for, at værkerne står til rådighed for elforsyningen og som kompensation for, at de berørte værker er tvunget til at fyre med naturgas.

På den korte bane vil bortfaldet af kompensationen betyde prisstigninger i omegnen af 4.000 kroner om året for de 200.000 berørte kunder.

I den nye brede energiaftale er der mange gode intentioner. Men kun et fåtal af beslutningerne får virkning fra nytår. Og de steder, hvor vores medlemmer skal investere i nye energianlæg, vil myndighedsbehandlingen alene tage flere år.

Flere af vores medlemmer risikerer at blive dobbelt ramt – af både bortfald af grundbeløbet og sommerens tørke og vil være nødsaget til at hæve prisen på fjernvarme betragteligt. Andre steder har de måske solvarme eller har fået lov til at bruge træpiller. Her vil fjernvarmeprisen muligvis falde. Det vil medføre store prisforskelle på fjernvarme. Forskelle, som den danske fjernvarmesektor ellers har fået minimeret de senere år. Men med de mange politiske udfordringer, kan vi ikke garantere fortsat rekordlave priser på fjernvarme efter nytår.

Men politikerne har et håndtag at dreje på i forhold til de ramte fjernvarmekunder: Afgiften på naturgas.

Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at Folketinget halverer Statens afgift på naturgas til de ramte værker i for eksempel fem år.

Det er en hurtig og rigtig løsning. For på den måde kan der kompenseres for både bortfald af grundbeløb og tørken. Ændringen kan få virkning med få dages varsel.

Vi er meget enige med statsministeren, når han mener, at landbruget skal have en håndsrækning, hvis det er ekstraordinært trængt som følge af den varme sommer. Ligeledes bør varmeværkerne have regeringens opmærksomhed, så de kan give tryghed for en stor del af landets fjernvarmekunder.



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Boe Carslund-Sørensen
Uanset hvor mange gange forskellige personer fra Dansk Fjernvarme fremføre, at fjernvarmepriserne stiger pga. af bortfald af tilskuddet til elproduktionen, så bliver det ikke rigtig. Det er ulovligt at vælte udgifter til elproduktion over på fjernvarme. Og det er ulovligt at betale overpriser for spildvarmen fra elproduktionen.


Kære DENFO
Tak for jeres henvendelse, hvor I bl.a. spørger til konsekvenserne af grundbeløbets
ophør i relation til fjernvarmekunderne. Jeg følger udviklingen og tager situationen
med grundbeløbets ophør meget alvorligt.
Jeg er klar over, at en række fjernvarmeværker og ikke mindst forbrugere står til at
blive hårdt ramt af støtteophøret. Grundbeløbsstøtten er givet som en midlertidig
produktionsuafhængig kapacitetsbetaling til kraftvarmeanlæggene for at stå driftsklare
og til rådighed for elmarkedet størstedelen af årets timer. Grundbeløbets ophør
har således været kendt i mange år.
Mange af fjernvarmeværkerne har også allerede været i gang med at forberede sig
på en fremtid uden grundbeløb, f.eks. gennem investeringer i nyt anlæg, afvikling af
gæld og henlæggelser. Der er også nogle værker, som har benyttet sig af varmepumpepuljen
eller har fået lov til at omlægge til biomasse. Herudover kan jeg også
fremhæve branchens egen indsats for at afbøde virkningerne, f.eks. ”Dansk Kraftvarme
Kapacitet”.
Fjernvarmekunderne må ikke belastes af et evt. underskud på elproduktionssiden.
Det er jeg enig i. Reglerne på området er klare: ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg
må ikke fordele deres omkostninger på en måde, der kan anses for at være
urimelig for fjernvarmeforbrugerne. Det følger også af varmeforsyningsloven og
elforsyningsloven, at fordelingen af omkostningerne på et kraftvarmeanlæg skal
være rimelige.
Jeg vil derfor opfordre jer til at kontakte Energitilsynets sekretariat med en klage,
hvis I oplever, at dette princip ikke følges. I forbindelse med klagesager vil Sekretariatet
for Energitilsynet foretage en konkret vurdering af omkostningsfordelingen og
rimeligheden.
Jeg har noteret mig jeres anbefaling om, at de berørte kraftvarmeværker bør udskille
elproduktion, fjernvarmeproduktion og distribution i tre selvstændige selskaber.
Side 2/2
Med hensyn til elkapaciteten på kraftvarmeværkerne i relation til elforsyningssikkerhed,
så kan jeg oplyse jer, at grundbeløbsværkerne står for en relativt lille del af
den samlede elkapacitet i Danmark, og de er som udgangspunkt ikke nødvendige
for at kunne opretholde elforsyningssikkerheden. Det er Energinet, som er ansvarlige
for opretholdelse af elforsyningssikkerheden i Danmark, og det er et ansvar,
som jeg har stor tiltro til, at de løfter, også efter grundbeløbsstøtten frafalder.
Afslutningsvis vil jeg gerne kvittere for jeres interesse for grundbeløbets ophør. Jeg
håber, at I vil fortsætte med at følge udviklingen på området.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt

Jens-Otto Ravn Andersen
Jeg synes der er lidt "Rundetårn & tordenskrald" i denne diskussion.
Grundbeløbet afløste faste afregningstariffer netop for at værkerne skulle skulle indrette driften efter elmarkedet. Med forbehold for direkte tåbeligheder producerer værkerne altså kun el, når denne produktion giver overskud ift. varmeproduktion på kedlerne. Gevinsten anvendes til at reducere varmeprisen.
Det vil uændret ske når grundbeløbet bortfalder - forskellen er, at så mangler grundbeløbet på indtægtssiden. Dette tab kan selvsagt kun kompenseres over varmeprisen.

At udskille el- og varmeproduktion på samme kraftvarmeværk i selvstændige selskaber ligner ren djøf. Det er jo uadskillelige sider af produktionen på samme maskine. Den relevante adskillelse har vi i forvejen i ovennævnte markedsmæssige relation mellem kraftvarmeværk og kedler.

Leif Hornbak
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme hilser forslaget fra Dansk Fjernvarme velkommen i debatten omkring nedsættelse af afgiften på naturgas til fordel for de decentrale kraftvarmeværker.
I energiforliget fra juni måned er der over en 5-årig periode afsat ca. ½ mia. kr. til forskellige indsatser, der kan hjælpe de nødstedte kraftvarmeværker. En af disse indsatser kan være en nedsættelse at afgiften på naturgas, hvilket jo, som Kim Behnke nævner, kan ske med få dages varsel. Set i relation til energiforliget kan det være over en 5-årig periode fra 1. jan. 2019 og til udgangen af 2023.
Som Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme tidligere har foreslået, så vil det være mest fordelagtigt, at afgiften på naturgas kun nedsættes, når der sker kraftvarmeproduktion – altså samproduktion af el og varme. Herved vil man kunne ”slå tre fluer med et smæk”.
Foruden hjælp til de nødstedte kraftværkerne vil en sådan afgiftsnedsættelse have yderligere to fordele:
• De decentrale kraftvarmeværker vil beholde deres kraftvarmeenheder frem for at skrotte dem, hvorved der opretholdes en stor el-kapacitet, som ellers vil forsvinde.
• Naturgassen består af mere og mere opgraderet grøn biogas, hvilket vil betyde, at el-produktionen fra de decentrale kraftvarmeværker vil blive mere og mere grøn, og den grønne naturgas vil blive forbrugt på mere ædel vis, frem for blot at afbrændes i en gaskedel.
En uddybning af ovenstående er beskrevet på Brancheforeningen for Decentral Kraftvarmes hjemmeside http://brancheforeningenkraftvarme.dk/aktuel/
På vegne af Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
Leif Hornbak, formand.

Henning Bo Madsen
Det er miljømæssigt fornuftigt at beholde de decentrale gasfyrede motorer og turbiner, som er meget mere miljøvenlige end de kraftværker i Danmark og Tyskland, der fyres med kul eller brunkul. Dels er naturgas meget mindre forurenende end kul / brunkul og dels har de kulfyrede værker en dårligere energieffektivitet, fordi de bl.a. her om sommeren kører kondensproduktion med 40 pct. udnyttelse af energien i brændslet, mens de decentrale gasfyrede kraftvarmeværker har lagertanke, så de også om sommeren kan køre kraft-varme produktion med 85-90 pct effektivitet.

Boe Carslund-Sørensen
Jens-Otto skrev: "At udskille el- og varmeproduktion på samme kraftvarmeværk i selvstændige selskaber ligner ren djøf. Det er jo uadskillelige sider af produktionen på samme maskine. Den relevante adskillelse har vi i forvejen i ovennævnte markedsmæssige relation mellem kraftvarmeværk og kedler. "

Nej, det er den letteste metode til at sikre, at evt. underskud fra elproduktionen ikke påvirker prisen på fjernvarme.


Henning BO skrev: "Det er miljømæssigt fornuftigt at beholde de decentrale gasfyrede motorer og turbiner"

Ja, men et evt. underskud fra elproduktionen må ikke påvirke prisen på fjernvarme.

Spørgsmålet er vel, om elproduktion på små gasproduktionsanlæg prismæssigt kan konkurrere med tysk el produceret på kul / brunkul.

Jens-Otto Ravn Andersen
"evt. underskud fra elproduktionen må ikke påvirke prisen på fjernvarme"

Jeg ved ikke hvor det underskud skulle komme fra.
Vi har et elmarked, som værkernes produktionskapacitet udbydes på.
Med mindre driftsherrerne er direkte dumme, vil udbudsprisen være netop den pris, hvor tilskuddet fra elsalget giver lavere pris på varme fra kraftvarmeværket end fra den alternative kedel.
Derefter vil kraftvarmeværket køre i de timer, hvor markedsprisen ligger på eller over udbudsprisen. Hvis udbudsprisen ikke nås kører kraftvarmeværket ikke.

Bortfaldet af rådighedsbeløbet ændrer intet ved dette, bortset fra at en del af rådighedsbeløbet må formodes at være blevet anvendt til vedligehold af værkerne (det var jo derfor man fik pengene). Derfor ses værker blive nedlagt i stort tal.

Men man kan jo også stille spørgsmålet: Må overskud på elproduktionen så heller ikke påvirke prisen på fjernvarme?
Med den igangværende prisudvikling på el er dette spørgsmål endog særdeles relevant.

Og så de tyske kul- & brunkulsværker: De leverer skam til os i stor stil, både i DK øst og vest. Når elprisen syd for grænsen er lavere end hos os, så flyder strømmen nordpå. Det vil ske oftere, hvis det lykkes at få lukket alle de decentrale værker, idet elprisen da "alt andet lige" vil blive højere.

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Gaspriserne steg i første halvår

Arcon Sunmark føjer damvarme til CV’et

Nu er det ikke længere nok at kunne levere solfangerne

Store forskelle på fjernvarmeregningen

Nyt vandværk til Assens

Semco Maritime satser

Fransk oliekæmpe lurer på danske el- og naturgaskunder

Nyhedsbrev

Online Avis Arkiv

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Video & Billedserier
Varmen tog turen under motorvejen

Se hvordan det så ud

2

Vesterhav Syd og Nord styrker elnettet i Vestjylland

Svensk stamkunde køber Vestas-møller

Grøn skibsfart og altomfavnende AMS

Fejl i en ud af fem energisparesager

Klumme: Nu skal testzonerne testes

Et af Danmarks største kraftværker fylder 50 år

Ørsted: Mystisk rumlen kommer ikke fra Kyndbyværket

Tyra tager form

LM Wind Power lander aftale med kinesisk vindmøllegigant

Shell forlader dansk Nordsø efter milliardhandel

Dansk energi-ekspert på svenske hænder

Opkøbet skal være springbræt for ÅFs vækst i de nordiske lande.

Grundfos-overhoved tavs om formandskrise

Børnebøger tager livtag med FN’s 17 verdensmål

MHI Vestas lander første amerikanske ordre

1

Eniigs nye navn er allerede optaget

Brand på forbrændingsanlæg i nat

Det var meningen, at affaldet skulle brændes af - bare ikke i modtagerummet

Nu skal de kystnære møller igen længere ud på havet

Jammerbugt godkender Nørre Økse Sø vindmøllepark

Fond bag 1 milliard til grøn omstilling

Siemens Gamesa rykker rundt i toppen

MHI Vestas opruster på vingefabrik

Grundfos' ejerfond mister formand og næstformand

Tysk vindmølleordre til Semco Maritime

Prisen afgør, hvor grønne vi er

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Vestas starter produktion i Australien

Ineos fyrer igen i Danmark

Odsherred Forsyning skal have ny direktør

Klimaudspil indeholder langsom skrotning af brændeovne

Miljøstyrelsen: Ingen tegn på mikroplast i drikkevandet

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Større ledningsomlægning i forbindelse med opførelse af Letbanen

LANCERING af nyt produkt

Hold buffeen varm med VPD's varmebriks i rustfrit stål

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Vi leverer hver uge nye svingkraner til alle typer virksomheder i hele Danmark

Dansk Procesventilation har færdiggjort endnu en olietågeløsning hos Lem Beslagfabrik

Elmålerens funktionalitet og grundlæggende egenskaber

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Ekstra belysning til Mikroskop

Dansk Boligbyg opfører 140 DGNB-sølv certificerede kollegieboliger ved Valby Idrætspark

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

R&D inviterer til åbent hus d. 25. oktober

Projektering af transformerstationer 10-20/0,4 kV

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Elinstallatør: Nøgleordene er service og kvalitet

Dorner’s nye AquaGard 7350V2 sanitære transportbånd har forbedret sikkerhed og ydeevne

Integrede solceller i tag, facade og glaspartier - på Building Green I Forum

Lille reparationsmuffe til 24 fibre

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Omron introducerer nye IoT proces sensorer til flow (E8FC) og tryk (EFPC)

Hjørring Rådhus får gratis opvarmning fra Intelligent køling

1,5 Ton vs. 125 Ton

Bliv klogere på generatoranlæg

IP 55 Termineringsboks til 12 eller 24 fibre

LITE: Gadebelysningsbranchen er i konstant udvikling

Send til en kollega

0.431