Debat
Dette er et indlæg fra en af Energy Supplys eksterne skribenter. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
I årene efter 2030 vil Danmark i stigende grad blive udfordret på sin el-forsyningssikkerhed, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.
Med mange virkemidler pågår der aktuelt en kraftig elektrificering af energiforbruget i transport-, industri- og fjernvarmesektorerne, hvor sidstnævnte i høj grad udskifter deres kraftvarmeværker med varmepumper og elpatroner. Det medfører samlet, at Danmark efter 2034 ifølge Energinet har en af EU´s laveste selvforsyningsgrader i de perioder, hvor sol- og vind ikke bidrager til el-forsyningen.
Dette øger afhængigheden af, at vi kan få leveret strøm fra vores nabolande via udlandsforbindelser, men kan vi regne med det? I Norge har Arbejderpartiet netop vundet en stor valgsejr. Dermed ligger regeringsmagten hos et parti, der ikke ønsker at forny to kabelforbindelser, der forventes at blive lukket ned næste år. Samtidig viser analyser ikke overraskende, at når der er vindstille her i Danmark, så er det typisk også tilfældet i vores nabolande. Så I mange tilfælde risikerer vi, at nabolandene ikke har nok reservekapacitet til også at dække Danmarks behov.
Aktuelt ser vi betydelige investeringer i batterikapacitet, men batterierne er stærke til at lagre strøm i 4-5 timer, hvor elprisen er lav midt på dagen, så strømmen kan sælges om aftenen, når elprisen er høj. Men de kan ikke levere den nødvendige forsyningssikkerhed, når perioder med såkaldt dunkelflaute sætter ind med vindstille og skyet vejr i flere vinterdøgn.
Behov for at styrke forsyningssikkerheden
Ovenstående har ført til en stigende erkendelse af, at vi er nødt til at styrke el-forsyningssikkerheden i de kommende år. Derfor har Energistyrelsen for nylig udsendt en høring om en kapacitetsmekanisme, som skal sikre, at energiproducenterne har elproduktionskapacitet, der kan sættes ind, når der mangler el fra vind og sol. Dette er den helt rigtige vej at gå, da markedet lige nu mangler incitamenter til at bevare og udbygge kapaciteten til at producere el fra andre energikilder end sol og vind.
En række aktører har fremført, at små modulære a-kraftværker kan være en løsning som reservekapacitet for sol og vind, men det er ikke tilfældet. A-kraftværker har høje faste omkostninger og lave driftsomkostninger. Det indebærer, at de er nødt til at producere hele tiden for at holde elprisen nede. Hvis de kun skal levere el i for eksempel 1000 timer på et år, bliver elprisen alt for høj.
Det mest oplagte valg
Det omvendte gør sig gældende for gasturbiner og gasmotorer, der har meget lave kapacitetsomkostninger og dermed kan tilbyde en lav pris for at stå standby. Derfor er de gasdrevne elgeneratorer det mest oplagte valg til at dække elmarkedets behov, når der mangler el fra sol og vind. Men gasturbinerne kan også dække de toppunkter i elforbruget, som det vil være alt for dyrt at bygge a-kraftværker til at dække.
I kommende udbud for at opbygge reservekapacitet er der derfor meget stor sandsynlighed for, at gasturbinerne vinder. Og vi har store lagre i det eksisterende gassystem, som kan lagre vores grønne danske biogas og booste store mængder energi til gasturbinerne på kort tid.
Konklusionen er derfor, at solceller, vindmøller og a-kraftværker ligner hinanden i den forstand, at de har høje kapacitetsomkostninger og lave driftsomkostninger – og kan levere billig strøm, hvis bare de producerer i mange timer. Til gengæld vil der altid være behov for de billige gasturbiner til at være standby, uanset om hovedparten af vores elproduktion foregår med sol og vind eller atomkraft.