23948sdkhjf

Danmark og Sverige slår gas-markederne sammen

De svenske og danske gastransmissionsselskaber, Swedegas og Energinet, har nu besluttet at foretage de nødvendige investeringer med henblik på at integrere gasmarkederne i Sverige og Danmark.

Det oplyser Energinet på sin hjemmeside

Dette initiativ vil øge forsyningssikkerheden og samtidig betyde, at der kommer flere aktører på gasmarkedet. Initiativet er også i tråd med EU’s bestræbelser på at harmonisere markederne inden for Unionen.

- Denne udvikling af det svenske gasmarked har fokus på slutkunden. Vi ønsker, at det skal være nemt og attraktivt at vælge gas, herunder vedvarende alternativer, både i industrien, transportsektoren og husholdningerne, siger Johan Zettergren, som er administrerende direktør for Swedegas.

Flere fordele
I et tæt samarbejde med markedets aktører – slutkunder, gasleverandører, systemoperatører og regulerende myndigheder i både Sverige og Danmark – er der i det forgangne år foretaget detaljerede analyser af forudsætningerne for fælles balancering og handel.

Integration af markederne har en række fordele:

  • Øget forsyningssikkerhed via sammenlægning af gastransmissionssystemerne, hvorved der opnås større robusthed og lavere følsomhed over for udsving
  • Øget antal gasleverandører på markedet, hvorved der skabes større konkurrence til slutkundernes fordel
  • Effektivisering af administrationen.

Fælles balanceområde
Målet er, at det fælles balanceområde skal igangsættes i april 2019.

Der pågår i øjeblikket en dialog med markedets aktører om de tilpasninger af IT-systemer og rutiner, som det er nødvendigt at gennemføre i det forberedende arbejde.

- En fælles balancezone kan gøre det dansk/svenske gasmarked mere attraktivt for markedsaktørerne, og vi starter nu på i samarbejde med aktørerne at udvikle løsningen, så den skaber mest mulig værdi, siger Jeppe Danø, direktør, Gas System Operator, Energinet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125