23948sdkhjf

Hollandsk selskab får dansk geotermi-tilladelse

Der skal nu søges efter geotermisk energi på Lolland og Falster.

Energistyrelsen modtog 17. maj 2016 en ansøgning fra Nail Resources Denmark B.V. om en tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi til fjernvarme.

Ansøgningen omfattede et område, der dækker hovedparten af Lolland og Falster.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har netop tildelt selskabet en tilladelse med en efterforskningsperiode på 6 år, som er opdelt i faser.

Det oplyser Energistyrelsen.

Seks års periode
Rettighedshaveren skal inden for den seksårige efterforskningsperiode gennemføre følgende arbejdsprogram:

Fase 1 (år 1-2): Geologiske/geofysiske studier og en redegørelse for det geotermiske potentiale samt afsætningsmulighederne. Rettighedshaveren skal herefter enten forpligte sig til fase 2 eller tilbagelevere tilladelsen.

Fase 2 (år 3-4): Arealindskrænke tilladelsen til det område der arbejdes videre med, samt gennemføre en seismisk undersøgelse. Rettighedshaveren skal herefter enten forpligte sig til fase 3 eller tilbagelevere tilladelsen.

Fase 3 (år 5-6): Arealindskrænke tilladelsen til det område der arbejdes videre med, samt foretage en efterforskningsboring.

Hvis selskabet giver tilsagn om indvinding af geotermisk energi til fjernvarmeforsyning, har de ret til en forlængelse af tilladelsen i op til 30 år for et afgrænset område.

Tilladelsen fritager ikke rettighedshaveren for at indhente de tilladelser og godkendelser, der i øvrigt er nødvendige i medfør af undergrundsloven og anden lovgivning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093