23948sdkhjf

Danske arkitekter tegner nyt grønt energianlæg

Et nyt ressource- og energicenter skal bidrage til et grønnere Hamborg. Centeret bliver byens nye grønne energi-vartegn og markerer skiftet mellem traditionel affaldsforbrænding til mere integreret udnyttelse af de energiressourcer, der findes i affaldet.

Her skal et innovativt affaldssorteringsanlæg med biogasproduktion fra husholdningsaffald samt separat opsamlet bioaffald stå side om side med et biomasseanlæg og et erstatningsbrændsels-kraftvarmeværk. Til sammen udgør de vigtigt led i Hamborgs grønne omstilling.

Det var den indvendige del - sådan kort fortalt. 

Den udvendige del er en helt anden sag.

Her har det danske arkitektfirma Gottlieb Paludan Architects haft en finger med i spillet og slået stregerne til en bygning, der beklædes med bånd af lyse metalplader og udstyres med indgange og porte i en rød farveskala, der skaber et sammenhængende  udtryk og visuelt samler de forskellige teknikbygninger på stedet. 

Skywalk & besøgscenter
Udover at fungere som energianlæg skal anlægget som nævnt fungere som Hamborgs grønne vartegn.

På den del leverer Gottlieb Paludan Architects varen.

Deres design Grüne Laterne henviser til de oplyste grønne rum, der definerer bygningsanlæggets ydre og symboliserer projektets bæredygtige karakter.

Dele af anlægget er åbent for offentligheden og et besøgscenter er placeret på bygningens højeste punkt med udsigt over Hamburg. En sky-walk leder de besøgende rundt på hele anlægget og op til besøgscentret på toppen.

Udvendige, beplantede rum fremstår som lysende grønne lanterner og fungerer som pauser på skywalken, hvorfra den besøgende, gennem åbninger i facaden, kan opleve de tekniske processer tæt på.

Byggeriet i Hamborg går i gang her i løbet af 2018.

Stor erfaring med energi-anlæg
Gottlieb Paludan Architects har stor erfaring med design af anlæg til bæredygtig energi og forsyning.

Virksomheden har i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen tegnet verdens største waste-to-energy anlæg i Shenzhen i Kina. Anlægget vil forbrænde 5.000 tons affald om dagen, svarende til en tredjedel af affaldet fra Shenzhen’s 20 millioner ind­byggere. Det får 44.000 kvadratmeter solceller på taget og skal stå færdigt i 2020.

Her hjemme har arkitektfirmaet tegnet Hofors nye biomassefyrede kraftværksblok BIO4 på Amagerværket. 

BIO4 er et projekt til knap fem milliarder kroner og omfatter etablering af blok 4, en ny bygning til turbine, kedel og miljøanlæg, skorsten og to store biomasselagre. Den eksisterende havn udvides, og der etableres to nye kraner til losning af biomasse fra skibe. Det samlede projekt indeholder også en nedrivning af eksisterende administrationsbygning samt opførelsen af en ny administrationsbygning.

I videoen kan du lidt mere om waste-to-energy anlægget i Shenzen i Kina:

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094