23948sdkhjf

Grundbeløbet der forsvandt

Når 2018 bliver til 2019 forsvinder grundbeløbet til de små decentrale kraftvarmeværker. Det betyder, at værkerne ikke længere modtager tilskud til produktionen af strøm.

Det betyder også, at en del værker kommer til at skulle hente den indtjening et andet sted. Og det sted er som oftest i forbrugernes lommer.

Den problemstilling har værkerne i årevis tumlet med – og langt de fleste har fundet en løsning, men der er enkelte værker for hvem, klokken er ved at falde i slag, og hvor man nu har travlt.

- Det er helt sikkert at der ikke kommer en erstatning. Det er ikke på tegnebrættet. Derfor må hovedparten af værkerne tænke sig godt om og investere sig ud af problemerne, siger Jesper Koch om den situation, som det bortfaldne grundbeløb har sat mange af de små decentrale kraftvarmeværker i.

Det er især de værker, der har anvendt tilskuddet til at sænke varmeprisen, der står i en penibel situation, når året rinder ud. Her kan man ende med at sende en prisstigning på 3.500-3.850 kroner ud til forbrugeren i et standardhus.

For dem, som har anvendt grundbeløbet til at afskrive på anlægsinvesteringer, kan varmeprisstigningen være mindre.

Investerer sig ud af suppedasen
For langt størstedelen af værkerne har det været ret lige ud af landevejen at finde en løsning på problemet med den stigende varmepris.

- Det kan løses ved at man lægger et lån om eller der kan foretages effektiviseringer. De fleste investerer sig ud af suppedasen. Kommer væk fra kraftvarmedelen og ind med varmepumperne. Det er også nemmere nu, hvor de ikke længere er bundet til gassystemet, siger Jesper Koch, analysechef hos Dansk Fjernvarme.

For ham giver bortfaldet af grundbeløbet mulighed for at accelerere udbygningen med elvarmepumper i fjernvarmen.

- Vi vil gerne have flere elvarmepumper og det er løsningen for langt de fleste værker. For mange af de velfungerende værker vil en varmepumpe som grundlastenhed være at foretrække. Du omsætter en kwh el til 4 kWh varme. Det er utroligt effektivt, siger Jesper Koch.

Puljen med de ulykkelige værker
Det med at investere sig ud af suppedasen er der en del, der har gjort. Både i Sindal og Brønderslev har man bygget helt nye værker for millioner af kroner. Der er også de værker, hvor en mindre investering i for eksempel solvarme eller et nyt biomasseanlæg har gjort, at prisstigningen ikke er blevet helt så stor endda.

Men det er ikke løsninger, der ligger lige til højrebenet for alle.

- Der er puljen med de ulykkelige værker. Hvor de har gjort alt, hvad de kan, og der stadig kommer en voldsom prisstigning. Det er blandt andet de værker, der har et enormt varmetab, at man nogen steder ser en prisstigning på 8.000 kroner, siger Jesper Koch, der anser prisstigningen på varme hos netop de værker som noget uundgåeligt.

Også selvom Energistyrelsen har nedsat et rådgiverhold.

- Det er gratis rådgivning, men de kommer sjældent med noget disse værker ikke vidste i forvejen, siger Jesper Koch.

Fjernvarme behøver ikke være en del af løsningen
Fremtiden for de ulykkelige værker ser sort ud. Det er ganske få og små værker, der får det hårdt, og der er sådan umiddelbart ikke rigtigt noget komme efter.

Men Jesper Koch kommer alligevel med et løsningsforslag, som man ikke skulle tro ville komme fra en fjernvarmemand som ham.

- Hvis man kortlægger varmetabet hos de værker, der er hårdest ramt, vil man kunne finde de dele af nettet, som er i dårligst stand og hvor der er færrest forbrugere. Den del kunne man lukke af, og så køre videre med den del, der er sundt og godt, siger Jesper Koch. 

Der er dog desværre værker, hvor der ikke er en sund del at komme efter. Også her har Jesper Koch en løsning – ikke en optimal en af slagsen, men den er der.

 Man må lukke for fjernvarmeværket og gå over på individuelle løsninger, men det er heller ikke bare sådan lige til. Der er en gæld i sådan et værk og hvis en lukning ikke foretages økonomisk fornuftigt, så kommer nogen til at sidde tilbage med sorteper, siger han.

Han understreger at han ikke bare er ude på at lukke de nødlidte værker og så lade forbrugerne sejle deres egen sø, men han er heller ikke fortaler for tårnhøje varmepriser.

- Vi er interesserede i at den enkelte forbruger får den bedste og billigste opvarmning. Forhåbentligt kan de fleste værker investere sig til det, slutter han..

Om Grundbeløbet

Grundbeløbet blev indført i 2005, da kraftvarmeværkerne skulle begynde at producere el på markedsvilkår. For de fleste af værkerne bortfalder tilskuddet med udgangen af 2018.

Det er et statsligt tilskud, der bliver tildelt kraftvarmeværker, som anvender naturgas, biogas eller el-producerende anlæg med affald som brændsel.

Grundbeløbets størrelse afhænger af elspotprisen, og har derfor været omskifteligt.

Et kraftvarmeværk har skullet stå til rådighed de fleste af årets timer for at kunne modtage grundbeløbet.

Kilde: Grøn Energi

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078