I 2015 vedtog FN 17 verdensmål, der inden 2030 skal styrke bæredygtig udvikling globalt. Målene – Sustainable Development Goals – er ambitiøse og forpligter alle FN’s 193 medlemslande på blandt andet at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle samt en mere bæredygtig økonomisk vækst. 

Mål #7 handler om at udbrede bæredygtig energi.

Et delmål herunder er, at alle inden 2030 sikres adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris. For mennesker i udviklingslandene vil adgang til elektricitet blandt andet betyde, at de får lys og mulighed for at tilberede og opbevare madvarer, uden at boligen fyldes med giftig røg fra olielamper, generatorer eller bålsteder. En ordentlig energiforsyning vil skabe grundlag for virksomheder og vækst, hvor der i dag er fattigdom.

Et andet delmål er, at andelen af vedvarende energi i det globale energimix inden 2030 skal øges væsentligt.

Et tredje delmål er, at den globale hastighed for forbedring af energieffektivitet fordobles inden 2030. 

Eksportkatalog for danske virksomheder
Disse ambitiøse mål kan kun indfries, hvis den private sektor spiller en meget aktiv rolle. Det er alle enige om. Og da Danmark er et af de førende lande inden for grøn omstilling og bæredygtige energiløsninger, så kalder SDG-målene på en indsats fra danske virksomheder med ekspertise i grøn energi.

Verdens største eksportkatalog for danske virksomheder, har finansminister Kristian Jensen kaldt verdensmålene. Det anslås, at der for den private sektor globalt set findes markedsmuligheder for 12 billioner $ i indsatsen for at indfri verdensmålene. 

De store aktører inden for energisektoren er allerede i gang. Ørsted begyndte, mens de stadig hed Dong Energy, at forholde sig til verdensmålene. Vestas gør det, og Rockwool gør det. Her er tale om virksomheder, hvis DNA så at sige fletter sig direkte ind i verdensmålene. Og de store virksomheder har musklerne til at produktudvikle, markedsføre sig og skabe afsætning i stort omfang. 

Men hvad med de små og mellemstore virksomheder, der ikke har de samme kræfter som de store - men som har en god ide eller et produkt, der kan bidrage til at indfri verdensmålene, eller som har potentialet til at udvikle det? Hvordan kommer de i gang? FNs udviklingsprogram UNDP har for eksempel igangsat et projekt i Danmark, som inddrager udvalgte SMV’er i en proces: SDG Accellerator. Erfaringerne herfra skal bruges som inspiration for andre. Dansk Industri har også igangsat initiativer og udarbejdet et kompas, som kan vejlede virksomheder i, hvordan de kommer i gang.

Start med en workshop
Men en start kan også være at afholde en workshop, hvor man med assistance fra en konsulent, som arbejder med verdensmålene, kan få klarlagt, hvilke forretningsmuligheder, der ligger i ens virksomhed, når det gælder verdensmålene. Det kan være et godt udgangspunkt for videre beslutninger. For mindre virksomheder kan udviklingen af forretningsmuligheder indebære etablering af partnerskaber med andre virksomheder og/eller med vidensinstitutioner. Og i nogle tilfælde vil det være muligt at hente støtte til udvikling af innovative løsninger fra EU-fonde eller andre kilder. Men ofte vil eksisterende løsninger, udviklet på et rent kommercielt grundlag, også have potentialet til at bidrage til indfrielsen af verdensmålene og kunne finde et marked.

Det handler om at have dette perspektiv på radaren og have øje for, hvor behovene er, og hvor de kan transformeres til en efterspørsel.

Artiklen er en del af temaet Klumme.